Kompetence - Konkurrence - Kreativitet

Under krisen er jobomsætningen accelereret, uden at vi som tidligere har set en tilsvarende jobskabelse på andre områder. Det har især ramt de ufaglærte og udkantsområderne i Danmark. Hvilke strategier kan man forfølge, og hvad kan man lære internationalt?

For EU-Kommissionen og det amerikanske Undervisnings- og Beskæftigelsesministerium har Teknologisk Institut udført en sammenlignende analyse, der har fokus på ændringer i jobkrav og beskæftigelse i internationaliserede brancher. Rapportens konklusioner blev præsenteret i Washington i november 2011 som grundlag for en langsigtet samarbejdsaftale om kompetencebaserede innovationsstrategier mellem USA og EU-Kommissionen.

Succesfulde regioner
Succesfulde regioner er regioner, der har udviklet kompetencefunderede innovationsstrategier. Hvor vi har været vant til at tænke i højteknologiske erhverv og har haft universiteterne som drivkraft for regional innovation og vækst, peger resultater fra Europa og USA på, at de regionale innovationsstrategier skal funderes bredere – også hvad angår samspil og netværksdannelse.

En anden succesfaktor er integrerede strategier for uddan­nelse, arbejdsmarkeds- og erhvervsudvikling og innovation – en samtænkning, der tager udgangspunkt i regionernes specifikke forudsætninger og ressourcer, fremfor at ko­piere, hvad naboregionen har gjort. Det er karakteristisk, at de tiltag, der sættes i gang, tager udgangspunkt i de latente vækstmuligheder gennem produktivitetsforøgelse og inkrementel innovation som vejen til jobskabelse.

Rationalet er, at i de virksomheder, som ikke konkurre­rer gennem innovation, vil medarbejderudvikling – hvis den overhovedet prioriteres – ikke nødvendigvis skabe merværdi på grund af virksomhedernes interne forudsæt­ninger. Programindsatser fokuserer derfor på at udvikle virksomhedernes innovationskapacitet med fokus på ledelse, arbejdsorganisering, internationalisering, brug af IKT og netværksdannelse som afsæt for kompetenceudvik­lingstiltag.

Opgør med silotænkning
Der foreligger efterhånden flere og flere undersøgelser, som påviser produktivitetsgevinsterne ved at fokusere på organisatorisk innovation. Og med en forbedret produktivi­tet øges mulighederne for at skabe nye job. Der er meget, der taler for, at en dansk vækststrategi skal bygge på at få løftet virksomhedernes forudsætninger for innovation fra gulvet – det vil være en strategi, som kræver skala i ind­satsen og et opgør med silotænkningen i beskæftigelses-, voksenefteruddannelses- og erhvervsudviklingsindsatsen.

En ny og ambitiøs vækstsatsning kan med fordel tage afsæt i blandt andet det finske TYKES-program og i regio­nale initiativer i Australien og USA. Senest har Præsident Obama igangsat et ambitiøst tiltag for at få vendt den ne­gative jobkurve gennem øget innovation. Job and Innova­tion Accelerator-initiativet afspejler en øget erkendelse af, at job og vækstskabelse kræver ambitiøse målsætninger, prioriterede strategier og ressourcer – og en gang for alle opbrud med den institutionelle og politiske silotænkning.

 
 
Hanne  Shapiro

Jeg er din kontaktperson

Hanne Shapiro
Centerchef
Analyse og Erhvervsfremme
+45 72 20 14 15
 
 

Skriv til mig

Send
 
Taastrup
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 20 19
Aarhus, Teknologiparken
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 10 19
Roskilde, DMRI
Maglegårdsvej 2
4000 Roskilde
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 27 44
Kursusadministration
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Telefon 72 20 30 00