8 gode råd til at forebygge og håndtere mobning på arbejdspladsen

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Undgå mobning på arbejdspladsen

8 gode råd til at forebygge og håndtere mobning på arbejdspladsen

3 min.

Hver morgen er det en kamp for et mobbeoffer at komme afsted på arbejde. Vi har derfor samlet 8 gode råd til at forebygge og håndtere mobning på arbejdspladsen, så du kan deltage aktivt i at forhindre, at mobning udvikler sig på din arbejdsplads. 

Mobning har alvorlige konsekvenser især for den, der bliver mobbet, men også for arbejdspladsen som helhed. På en arbejdsplads er risikoen for at udvikle depression for mobbeofre ni gange højere end hos den almene befolkning. Mobning kan ramme alle og enhver, uanset type, personlighed eller udseende.

Årsagerne til mobning

Mobning er ofte udtryk for, at der er noget galt med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Årsagerne til, at mobning opstår på din arbejdsplads, er i de fleste tilfælde, når organiseringen af arbejdet er uklar, ved udefinerede roller, øget arbejdsbyrde, en mangelfuld ledelse eller utilfredshed med ledelsen.

Det er alle sammen forhold, der skaber en lukket kultur, hvor stress og frustrationer skaber usikkerhed, sårbarhed og negativ adfærd, som i sidste ende kan føre til mobning. Det er derfor vigtigt, at du er med til at forebygge forhold som disse, inden mobningen tager fart og udvikler sig.

Sådan tager du ansvar

Du tager ansvar ved at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor du arbejder for realistiske krav, har en retfærdig arbejdsdeling, en god omgangstone og er med til at skabe en åben kultur, hvor der er plads til alle – nye som gamle medarbejdere.

Uanset, hvordan I på arbejdspladsen vælger at forebygge mobning, er det afgørende, at alle på din arbejdsplads står sammen om at deltage og tage ansvar. For at hjælpe dig på vej, så har vi samlet 8 gode råd til, hvordan du kan bidrage til et sundere arbejdsmiljø uden mobning. 

De 8 gode råd

  1. Hav helt klare retningslinjer for, hvem medarbejderne skal henvende sig til, hvis de bliver udsat for mobning. Det kan eksempelvis være til en leder eller medarbejder.
  2. Sørg for, at ledelsen har uddannelsesmæssige kompetencer til at undgå og håndtere mobning. Undersøgelser viser nemlig, at på arbejdspladser, hvor der er mobning, er medarbejderne ofte utilfredse med ledelsen.
  3. Hav en klar handlingsplan for, hvordan mobning håndteres på arbejdspladsen. Handlingsplanen skal fokusere på forebyggelse af mobning, håndtering af mobning, hvordan medarbejderne skal forholde sig til problemet og hjælp til mobbeofre.
  4. Hav fælles normer og værdier for den adfærd, som forventes på arbejdspladsen, og den adfærd, som ikke tolereres, og sørg for at alle medarbejdere er bevidste om disse.
  5. Hav klare retningslinjer for de ansattes ansvarsområder og klare forventninger til de ansatte, så der ikke opstår misforståelser.
  6. Hav klare retningslinjer for rehabilitering af mobbeofre på arbejdspladsen.
  7. Hav fokus på en positiv og hensyntagende kommunikation og omgangstone på arbejdspladsen.
  8. Hav klare retningslinjer for, hvordan i håndterer konflikter på arbejdspladsen. På den måde undgår I, at professionelle konflikter udvikler sig til personlige konflikter.

Vil du vide mere om, hvordan I undgår mobning på arbejdspladsen?

Hvis du finder emnet interessant og har lyst til at lære endnu mere om, hvordan du kan tackle lignende situationer, så tilbyder Teknologisk Institut en bred vifte af kurser inden for konflikthåndtering samt mentalt overskud og trivsel.

  • På kurset Psykisk førstehjælp på arbejdspladsen lærer du, hvordan du genkender signalerne på henholdsvis stress, angst, depressioner eller misbrug. Du får viden om, hvordan du bedst hjælper og støtter op om andre, der har det svært, og du trænes i psykisk førstehjælp. På kurset får du viden om, hvordan du skal agere, når du står over for personer i dyb krise.