Case | Bedre styr på projekterne hos LKF

Lars Ilsøe Mikkelsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 19 13.

Bedre styr på projekterne hos LKF

Case | Bedre styr på projekterne hos LKF

6 min.

Virksomheden LKF Vejmarkering ligger på Langeland og producerer og sælger vejmarkering til store dele af verden. For at få bedre styr på virksomhedens projekter, har virksomheden valgt at uddanne alle ”ikke-produktionsmedarbejdere” i projektforståelse og projektstyring. Ca. 40 personer har gennemført uddannelsen, som virksomheden har valgt at købe som et målrettet virksomhedsforløb hos Teknologisk Institut.

Drift-virksomhed fyldt med idéer og projekter

LKF Vejmarkering er en drift-virksomhed, der lever af at producere både standardvarer og specialordrer til virksomhedens mange kunder. Det går godt, og virksomheden er i vækst og fyldt med gode idéer.

Som hos mange andre drift-virksomheder oplever LKF, at styringen af de mange udviklingsprojekter, der er i gang rundt omkring i virksomheden, kunne være bedre. Der er mange projekter i gang – måske også for mange i forhold til hvad virksomheden kan kapere. Der mangler overblik over projekterne, og mange af projekterne kunne styres bedre hvad angår målstyring, inddragelse af interessenter, planlægning- og ressourcestyring mv., og også det at få afsluttet projekterne og fulgt op på resultaterne.

- I ledelsesgruppen havde vi brugt en del tid på at kigge på vores organisations måde at håndtere projekter på. Der var enighed om, at vi er rigtig gode til at få mange projekter stablet på benene hen over vinteren. Vi var dog ikke så sikre på, at alle projekter forløb lige hensigtsmæssigt. Efter Inges inspirerende kursusforløb er vi nu blevet meget klogere på, hvor vi kan blive bedre, og hvor vi allerede gør det godt, udtaler Lars Hauge, HR-ansvarlig mm. I LKF Vejmarkering.

LKF er en mindre virksomhed, og der er ikke langt topledelse til medarbejder i organisationen. Virksomheden har brug for, at alle virksomhedens ”ikke-produktionsmedarbejdere” kan bidrage til projekterne, enten som projektleder eller projektdeltager.

Virksomheden har derfor valgt at uddanne ca. 40 personer i projektforståelse og projektstyring. Fordelt på 3 hold har deltagerne over 2 dage lært om projektforståelse, organisering af projekter, målstyring, interessent- og risikoanalyse, planlægning, ændringsstyring, projektafslutning mv. Teknikker og værktøjer er trænet undervejs med case-projekter fra virksomhedens hverdag.

- Vi havde et krav til kurset om at det skulle være på et niveau, hvor alle kunne være med. Vi havde valgt at tage alle funktionærer med, og blande kortene godt og grundigt, så der var deltagelse fra alle niveauer på de enkelte kurser. Det klarede Teknologisk Institut, med underviser Inge Harder Thygesen på bedste vis, siger Lars Hauge.

Starte på, stoppe med og fortsætte


-  Målet med kursusforløbet er at give alle deltagerne fra LKF Vejmarkering et fælles syn på, hvordan man skal køre projekter i virksomheden. På den måde ved alle, hvad der forventes af dem, når de er en del af et projekt, og det giver grundlag for et fælles aftalesæt omkring at køre projekter i LKF. På dem måde kan det sikres, at de ”rigtige” projekter gennemføres på en hensigtsmæssig måde, hvor man både når projektets mål og får en god proces, uden spildtid, og hvor man efterfølgende kan realisere de gevinster, der var grunden til projekter. Dette fortæller underviser Inge Harder, der efter 6 intense kursusdage i virksomheden har fået et godt indblik i virksomheden.

Som sidste del af kurset gennemførte alle 3 hold en proces, hvor holdet i grupper diskuterede, hvad de synes virksomheden fremover skal ”starte med, stoppe med og fastholde” i relation til projekter.  Her er masser af forslag, som LKF nu vil arbejde videre med for at forankre den nye viden om projekter og projektkultur. 

- Efter kurset har vi oplevet en utrolig stor interesse for vores måde at køre projekter på. Alle har gode forslag og konstruktive idéer til, hvordan vi kan gøre tingene bedre - Input som aldrig var kommet frem uden dette kursus. Så vi har bestemt fået value for money – nu er det op til os selv at følge op på det, vi har lært. Teknologisk Institut har i hvert fald leveret det, vi håbede på, i en form der netop opfyldte vores behov, slutter Lars Hauge.

Har I behov for et firmakursus?

Firmakurser kan udgøre alt fra første spadestik til afslutningen på mindre eller større forandringsprocesser i organisationen. Hvert år deltager flere end 17.000 personer på Teknologisk Instituts arrangementer, der dækker en bred vifte af mere end 1.000 kurser, uddannelser og konferencer. Vi tilbyder både almindelige standardkurser samt skræddersyede kurser for jeres virksomhed. Er du blevet inspireret?