Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen
Med AM er det muligt at fremstille specielle optimerede strukturer

Dag 2 - Additive Manufacturing og Design for Manufacturing

Med dette 1-dags kursus får kursisten en grundig og praktisk gennemgang af de mange konstruktionsmæssige muligheder, der er med AM og de designregler, som gælder for både plast- og metalemner. Modulet er en fortsættelse af tidligere modul, hvorfor det vil være fordelagtigt at have deltaget heri eller at have tillagt sig viden herom på praktisk eller anden vis, da opgaver og øvelser, vil inkludere indhold herfra.

Evaluering

5stjerner

Alle arrangementer på Teknologisk Institut bliver evalueret af deltagerne. Stjernerne angiver deltagernes gennemsnitlige tilfredshed.

Evalueringen er baseret på: 1 besvarelser

Additive Manufacturing (AM), eller i daglig tale 3D print, bliver i stigende grad anvendt som produktionsressource og dermed ikke kun til prototyper. Flere uafhængige analyser peger på AM som én af de fremstillingsteknologier, dansk industri kan anvende for at opretholde konkurrenceevnen og fastholde danske produktionsarbejdspladser. Som kursist hos Teknologisk Institut, er du sikker på en uvildig og objektiv demonstration af teknologien. Her kommer du også ”bag facaden” og ser alle de omkringliggende faciliteter og støttefunktioner, som gør AM muligt og attraktiv til produktion.

Kurset er modul 2 af i alt 3 moduler. Hvert modul af en dags varighed.

Det er muligt at tilmelde sig modulerne samlet for at åbne rabat.Klik her

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til udviklings- og produktionsingeniører, udviklings- og produktionschefer og andre, der ønsker viden og inspiration til innovation med anvendelse af AM som fremstillingsteknologi.

Indhold

Modul 2: Additive Manufacturing og Design for manufacturing

  • Designregler for henholdsvis plastemner og metalemner
  • Design af bevægelig dele i plast
  • Anvendelse af celle-strukturer og letvægtsdesign
  • Indbygning af vibrationsdæmpende egenskaber
  • Indbygning af kølekanaler med AM
  • Design ift. orientering og understøttende supportstruktur

Klik her for

Modul 1: Teknologisk og forretningsmæssige muligheder med Additive Manufacturing

Modul 3: Implementering af Additive Manufacturing i produktionslinjen

Udbytte af kurset

Kursisten vil blive i stand til at konstruere og designe produkter til fremstilling med forskellige 3D-print teknologier - både til plast- og metalkomponenter. Kursisten vil tidligt i sit udviklingsforløb kunne identificere valg af fremstillingsteknologi samt materiale, og ud fra dette designe komponenterne. Kursisten vil være i stand til at udvikle nye eller optimerede egenskaber i produkter og orientere emnerne korrekt i produktion.

Med dette modulopbyggede kursus opnår kursisten konkret viden og værktøjer på hvert af de tre 1-dags moduler inden for følgende områder:

  • Strategi og forretningsudvikling med 3D-print som udviklings- og produktionsressource
  • Produktudvikling med anvendelse de teknologiske muligheder som 3D-print tilbyder
  • Implementering, drift og kvalitetsstyring af 3D-print som produktionsressource

Kursusholdere

Troels Bovbjerg og Jeppe Skinnerup Byskov.

Beskrivelse af kursusholderne

Troels Bovbjerg er uddannet maskiningeniør og har i sin uddannelse og sit arbejde på Teknologisk Institut specialiseret sig i produktudvikling til fremstilling med AM. Her ved har han opnået indgående kendskab til nogle af de mest udbredte teknologier igennem praktisk brug af maskinerne samt procesparametres betydning for det færdig produkt.

Jeppe Byskov har en ph.d. i fysik fra Århus Universitet. Har arbejdet som specialist og del-projektleder på flere store nationale og internationale projekter med fokus på optimering af emner til AM. I særdeleshed optimering mht. funktionalitet hvor bl.a. de termiske, akustiske og styrkemæssige egenskaber ofte kan forbedres markant.

Yderligere information

Rabat ved samtidig tilmelding af flere moduler

  • 1 dag = 4.800 kr.
  • 2 dage = 8.800 kr.
  • 3 dage = 12.000 kr.
Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kurser