Kurser

Populært12 dages uddannelse 
Længerevarende forløb inden for et specifikt emne

Det fleksible uddannelsesforløb - for projektledere og IT-projektledere

2. - 4. april 2024 Aarhus Udsolgt
15. - 17. april 2024 Taastrup Garantifor afholdelse Projektledelse
17. - 19. april 2024 Taastrup Garantifor afholdelse Projektledelse af IT-projekter
6. - 8. maj 2024 Aarhus Projektledelse
DKK  59.999
ekskl. moms
Nr. 88931 P
Tilmeld dig
236 har allerede deltaget

Bliv certificeret projektleder på dette fleksible forløb, og få dokumenteret anerkendelse af dine projektlederkompetencer. Med denne uddannelse får du de værktøjer og metoder, du har brug for til at håndtere dine udfordringer som projektleder eller IT-projektleder på seks moduler over 12-13 dage.

Stå stærkere som certificeret projektleder

Dette forløb gør det muligt for dig at få en komplet projektlederuddannelse i det tempo, der passer til din hverdag. I løbet af uddannelsen får du gennemgået både grundlæggende projektstyring samt mere videregående områder inden for projektstyring og -ledelse. Du får en grundig introduktion og indsigt i projektarbejdets mange facetter, og du bliver fortrolig med projektlederens værktøjer og metoder. Du lærer at lede og kommunikere i forhold til projektets fremdrift, projektgruppen og projektets interessenter. Kursus for kursus opbygger du desuden stor indsigt i dine egne styrker og udviklingsområder som projektleder.

Deltagerprofil

Uddannelsesforløbet er både til projektledere med nogle års erfaring, og nye projektledere der ønsker at forberede sig godt til deres første projekter.

Hvis du starter med kurset ”Projektledelse af IT-projekter”, får du desuden metoder og værktøjer, der primært retter sig mod IT-projekter, bl.a. kravmodellering og udviklingsmodeller.

 

Udbytte

  • Solid viden om projektarbejdsformen og de tilhørende metoder og værktøjer
  • Velafprøvede og anvendelige metoder og værktøjer til projektopstart, eksempelvis organisering af projektet, fastlæggelse af mål, risikoanalyse og -håndtering, samt estimering og planlægning
  • Træning i ledelse og motivation af projektgruppen samt i håndtering af interessenter og beslutningstagere
  • Værktøjer og metoder til at gennemføre projektet og opnå de forventede resultater
  • Viden om opfølgning, rapportering og ændringshåndtering samt hvordan du afslutter og evaluerer projektet
  • Styrket bevidsthed om rollen som sparringspartner i forhold til interessenter og ledelse
  • Viden om din egen personprofil (JTI) og en dybere forståelse for din egen personlige udvikling
  • Papir på dine færdigheder – certificering fra Teknologisk Institut

Det får du på uddannelsen

Vi sørger for at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære

Efter du har fuldendt kurset, vil du modtage et kursusbevis.

Kursusbevis

Hos Teknologisk Institut bruger vi kun erfarne undervisere.

Erfaren underviser

På dette kursus vil der højest være MAKS DELTAGERE pr. hold.

Maks. 10 deltagere

På kurset får du morgenmad, frokost, snacks og drikkevarer.

Fuld forplejning

Mulighed for at tage certificering.

Certificering / eksamen

På kurset er der indtænkt øvelser og deltagerinddragelse.

Øvelser og inddragelse

For at sikre den bedste læring vil der være mulighed for casearbejde.

Casearbejde

Kursusmateriale er inkluderet i prisen.

Materiale

Indhold

Det fleksible forløb består af et indledende obligatorisk kursus med fokus på enten projektledelse eller IT-projektledelse. Herefter gennemfører du fire obligatoriske kurser i en valgfri rækkefølge. Som afslutning vælger du to kurser blandt 10 forskellige kurser inden for projektledelse. Forløbet kan suppleres med to valgfrie webinarer af en times varighed. På webinarerne repeteres væsentlige elementer fra uddannelsen.

Her kan du finde links til og læse mere om hvert af de enkelte kurser i forløbet.

Anmeldelser af Det fleksible uddannelsesforløb - for projektledere og IT-projektledere

Meget tilfredsstillende og relevant indhold og output.
 - Johanna Geber Aarhus Havn
Det har været et super fint forløb som for mit vedkommende har strukket sig over ca. 2 år. Der har været lang tid imellem nogle af kurserne og også til eksamen, så man nåede at blive lidt rusten. Men generelt har det været nogle sindsygt gode kurser og et godt forløb.
 - Ane Fenge DR Koncerthuset
Super fint og gennemført forløb med kompetente og gode vejledere/undervisere.
 - Andy Kyllesbeck Loevschall A/S
Det har været rart, at uddannelsen har været så bred og både har haft fokus på teori og det menneskelige/personlig udvikling. Vi har fået virkelig mange konkrete og brugbare projektleder/projektstyringsværktøjer, men der har også været fokus på at være en god projektleder og at udvikle sig selv.
 - Emily Drageskov DR
Jeg synes, der har været en fin tråd gennem forløbet. Jeg synes godt om den brede intro på projektledelse, hvor man på de efterfølgende kurser dykker ned i delelementerne.
 - Alexander P. Holck 

Form

Dette fleksible projektlederuddannelsesforløb består af seks moduler over 12-13 dage. Efter det første modul kan de øvrige fem moduler tages i valgfri rækkefølge. Du kan skræddersy din projektlederuddannelse ved at tage modulerne, som det passer dig, din kalender og dine konkrete projektudfordringer bedst.

Alle kurser bygger på solid teori og anerkendt best practice omkring projektstyring og -ledelse. Det teoretiske udgangspunkt er bogen ”Power i projekter og portefølje” suppleret med anden relevant teori og litteratur. Bogen udleveres på første modul sammen med en læsevejledning. Bogen kan bruges som referencedokument, til selvstudier og som eksamensforberedelse. Det er ikke et krav for at gennemføre uddannelsen, at du læser hele bogen.

Uddannelsen skal gennemføres inden for to år. Hvis du ønsker at gennemføre uddannelsen hurtigt, kan du gennemføre den på et halvt til et helt års tid.

88931_nytmodul_2022

Eksamen og certificering

Uddannelsen kan afsluttes med en valgfri eksamen, som giver dig Teknologisk Instituts certificering som projektleder. Eksamen består af en multiple choice test (max 1 time) og en skriftlig besvarelse af en caseopgave (max 4 timer). Til besvarelsen af caseopgaven må både grundbog, kursusmateriale og noter medbringes. Besvarelserne vurderes af en censor ud fra din evne til at demonstrere din brug af projektværktøjer og forståelse af din rolle som projektleder. Opgaverne vurderes med bestået/ikke bestået.

For at opnå certificering skal du have et fremmøde på min. 85 procent samt bestå din eksamen.

Censor

Christian Buch-Hansen er censor til eksamen og Senior Project Manager hos IBM Danmark. Christian har gennem tiden undervist rigtigt mange i projektledelse og projektstyring, bl.a. som chefinstruktør på IBMs eksterne projektlederuddannelser. Christian er selv en meget erfaren projektleder inden for flere brancher og er Certificeret PMP (Project Management Professional) af PMI (Project Management Institute).

25656
Underviser

På de obligatoriske moduler møder du en række rutinerede undervisere, der alle har en solid teoretisk og anvendelsesorienteret viden om projektledelse og stor erfaring fra praktisk projektledelse. Læs om underviserne på de enkelte kursusbeskrivelser.

Vælg dato

Aarhus
2. - 4. april 2024
 Udsolgt
Taastrup
15. - 17. april 2024
 Garantifor afholdelse Projektledelse 
Taastrup
17. - 19. april 2024
 Garantifor afholdelse Projektledelse af IT-projekter 
Aarhus
6. - 8. maj 2024
 Projektledelse 
Aarhus
13. - 15. maj 2024
 Garantifor afholdelse Projektledelse af IT-projekter