Du har de medarbejdere du fortjener ...........

Marie  Rohrsted

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201039

Topbillede til artikelsiden "Du har de medarbejdere du fortjener"

Du har de medarbejdere du fortjener ...........

Mine medarbejdere er ikke helt med… Det går for langsomt... De ser ikke visionerne… De udvikler ikke nok…. De skal være mere kreative….

Kan du genkende denne ordlyd fra din leder? Eller måske fra dig selv!?

Ledelse er at tage ansvar. Med streg under at tage ansvar for - ikke at tage ansvaret fra, - det handler jo ofte om at kunne stille klare krav og forventninger – og så give plads til vækst og udfoldelse.

Det gælder både den formelle ledelse, men lige såvel den uformelle ledelse, som foregår overalt i organisationen hele tiden. Jo mere, des bedre. Jo flere, der tager ansvar for at tingene bevæger sig fremad, des bedre. Det er fx den form for ledelse, specialister uden formel lederstilling, som fx overlæger, dommere m.v., med fordel kan bidrage med. Ja, mange organisationer kan slet ikke fungere, uden at nogen påtager sig en uformel lederrolle i dagligdagen.

At tage ansvar er også at tage ansvar for sine medarbejdere - ikke blot deres resultater, men også deres adfærd. Er den ikke tilfredsstillende, er det lederens opgave at gå ind i sagen for at udvikle og korrigere.

Læs mere om vores kurser inden for ledelse:

Så lederen må tage ansvar for den kultur, der er i hans/hendes organisation. Det er lederen, der ansætter, udvikler, korrigerer og inspirerer. Organisationen består af mennesker, der er udvalgt så præcist, som man har gjort det. Udviklet så effektivt, som man har valgt at gøre det. Ledet så godt, som man har gjort det. Hverken mere eller mindre.

Og skulle organisationen tilfældigvis beskæftige personer, der ikke bidrager eller hvis adfærd ikke passer til værdierne – hvis valg og ansvar er det så? Lederens.

Læs mere om vores kurser inden for kommunikation:

Feedback i ledergrupper og i organisationer kan være en helt afgørende forudsætning for udvikling. Mange ledere giver slet ikke feedback. Det er trin 0. Nogle giver feedback på resultater og performance – det er så trin 1. Men hvis man mener, at virksomhedskultur har nogen som helst betydning – så må man et trin op og give feedback på adfærd også. Undersøgelser (fx Kotter & Heskett1) har vist, at der ligger enorme ressourcer gemt i forskellen på en high performance-kultur og en gennemsnitlig. På en højt engageret medarbejder og en gennemsnitlig. På en brokke-kultur og på en konstruktiv kultur.

Dine medarbejdere spejler din lederadfærd. Hvis de bliver mere og mere inaktive, er det måske fordi, du bliver mere og mere dominerende. Hvis de bliver mere og mere innovative, er det nok fordi du værdsætter dette.

Som artiklens overskrift påpeger har du altså de medarbejdere du fortjener - på godt og ondt!

 

Artiklen tager udgangspunkt i en artikel skrevet af Tune Hein, Hein Degn & Partnere, til Teknologisk Instituts nyhedsbrev Lederupdate.

1 John P. Kotter & James L. Heskett (1992) Corporate Culture and Performance, Free Press