Hvorfor deltage
I en tid, hvor mange virksomheder ser sig nødsaget til både at holde igen med omkostninger og på samme tid forsøger at højne kvalitetsniveauet, er der behov for metoder, som kan skabe markante resultater, og som også sikrer at resultaterne fastholdes. For at sikre begge dele er det nødvendigt, at metoderne er systematiske, baseret på data og analyse af data samt at metoderne kan indpasses i den organisatoriske struktur. På kurset vil alle disse aspekter blive gennemgået.
Udbytte
- Overblik over hvordan et forbedringsprojekt bør forankres organisatorisk
- Overblik over projektforløbet
- Træning i brug af værktøjerne
- Lyst til at gennemføre forbedringsprojekter i egen virksomhed
Deltagerprofil
Medarbejdere og projektledere, der har til opgave at reducere fejl, leveringstider og ventetider i forbindelse med kvalitetsforbedringer generelt samt forbedringer i fremstillings- og servicerelaterede virksomheder.
Underviser
Kry Herholdt har 20 års bred erfaring fra mange brancher, som fabrikschef og direktør med ansvar for kvalitet, flow, levering og konkurrenceevne og siden 1992 som konsulent. Kry arbejder med rådgivning og implementering af forbedringsprojekter indenfor produktion, logistik og produktudvikling
Indhold
- Introduktion til kvalitetsbegrebet og og 0-fejlsmetodikker
- Organisatoriske aspekter ved reduktion af fejl, ventetider og reklamationer
- Standardiseret forløb til gennemførelse af forbedringer (DMAIC)
- Metoder til udvælgelse, indsamling af analysedata (paretodiagram, variation, histogram, run charts)
- Metoder til identifikation af løsninger (5 why, fiskebensdiagram)
- Metoder til indførelse og fremtidig kontrol af gennemførte tiltag (udarbejdelse af procedurer, behov for træning og uddannelse, control charts og opfølgning)
- Øvelser som understøtter teorien



