Fra performeruddannelse til auktionariusuddannelse

Yvonne  Bjørnsberg

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201344

billede 35499

Fra performeruddannelse til auktionariusuddannelse

Ni nuværende og kommende auktionariusser fra Kopenhagen Fur deltog i sommeren 2014 i et skræddersyet uddannelsesforløb hos Teknologisk Institut. Forløbet tog udgangspunkt i Performeruddannelsen, men blev tilpasset auktionariusrollen for at skabe den rigtige værdi og det bedst mulige udbytte for deltagerne.

Virkeligheden bringes ind i læringsmiljøet
– Vi har nogle rigtig dygtige auktionariusser, men de er under et stort pres, når der afholdes auktioner. Med uddannelsesforløbet ville vi sikre, at de er knivskarpe i rollen og klædt på til presset, når de træder op på podiet, fortæller Søren Skriver, Kompetenceudviklingschef ved Kopenhagen Fur.

Derfor tog Kopenhagen Fur kontakt til Teknologisk Institut og i et indledende møde med Seniorkonsulent Yvonne Bjørnsberg blev der tage hul på, hvordan Teknologisk Institut kunne være med til skabe størst værdi. Svaret blev Performeruddannelsen, som indeholdt en stor del af det, Kopenhagen Fur var på udkig efter. Helt afgørende for forløbets succes var dog, at underviser Lars Klingert fik en god forståelse for konteksten, så undervisningen kunne tage afsæt i deltagernes virkelige praksis.

En rolle med meget på spil
Hammerslag hvert 20. sekund, 10 timer om dagen, 6-7 døgn i træk – det er virkeligheden for Kopenhagen Furs auktionariusser, når der 5-6 gange årligt afholdes auktion om verdens bedste minkskind. Der er meget på spil, og rollen er forbundet med god formidling, kommunikative evner, kropssprog og signalværdier, men den handler også om magt og fordelingspolitik.

Forud for uddannelsesforløbet overværede Lars en auktion i auktionssalen, samt så videomateriale af deltagerne i aktion på podiet. Med denne viden i bagagen blev der udviklet et skræddersyet forløb, som ikke kun fokuserede på det at performe generelt, men også den mere konkrete rolle som auktionarius.

Konfronterende undervisning, der skaber ny adfærd
– Lars er en skarp iagttager og analytiker. Og så har han en skarp tunge, som er nødvendig for at trænge igennem de parader, som mange af os har oppe, når vi får kritik. Den ”spot on” feedback, som Lars giver, er med til at skubbe os kursister videre og ud over de eventuelle barrierer, vi måtte have, fortæller Per Knudsen, der er Chefauktionarius ved Kopenhagen Fur og en af deltagerne i forløbet.

Lars Klingert er en prisvindende foredragsholder og hans store investering i forløbet har sat sine tydelige spor på deltagernes evaluering, som gennemgående har været meget positiv.

– Lars er meget konfronterende og til tider tæt på det grænseoverskridende. Han forstår at flytte folk, så læringen rent faktisk adopteres til en adfærd, fortæller Søren Skriver.

Deltagerne er blevet opmærksomme på, hvordan de skal kommunikere med omverdenen, og de har opnået nye færdigheder, som kommer dem til gode både i arbejdslivet og privat. De har fået fyldt bagagen med redskaber, som giver dem mere sikkerhed på podiet og hjælper dem til bedre at tackle de problemer, der måtte opstå.

Har I behov for et firmakursus?
Firmakurser kan udgøre alt fra første spadestik til afslutningen på mindre eller større forandringsprocesser i organisationen. Hvert år deltager flere end 15.000 personer på Teknologisk Instituts arrangementer, der dækker en bred vifte af mere end 900 kurser, uddannelser og konferencer. Vi tilbyder både almindelige standardkurser samt skræddersyede kurser for jeres virksomhed. Er du blevet inspireret?

Læs mere om vores firmakurser