Går du og drømmer om at blive leder?

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Få gode råd til hvis du drømmer om at blive leder.

Går du og drømmer om at blive leder?

3 min.

En god leder er guld værd og er typisk afgørende for at skabe succes. Ledere i dag kan have mange funktioner lige fra at sørge for et godt arbejdsmiljø til at effektivisere og nå målsætninger. Men hvordan findes den helt rigtige balance?

Går du rundt med et skjult talent for at lede? Her er nogle af de overvejelser, du skal gøre dig, inden du indtager rollen som leder.

4 gode råd til at gå efter lederdrømmen:

 

1. Fortæl din arbejdsplads, at du er klar til at få mere ansvar

Som leder er det vigtigt, at du er en person, der har det godt med at have overblikket og er parat til at tage mere ansvar. Du er klar til at investere tid og energi i dit arbejde og brænder for at tage vigtige beslutninger. Det kan være en god idé at starte med enten at kontakte ledere eller HR-afdelingen på din arbejdsplads og lære dine muligheder at kende. På denne måde ved din arbejdsplads også, at du er interesseret i at få mere ansvar.

2. Hvil i dig selv og stol på din egen dømmekraft

For at blive en god leder er det en fordel at kunne hvile i sig selv og sin position som leder og både kunne tage upopulære og nødvendige beslutninger. Hvis du stoler på din egen dømmekraft, har andre også en tendens til at gøre det. Undersøg mulighederne for at søge eller opnå en stilling som leder inden for dit fagområde. Se hvilke kompetencer virksomhederne søger og arbejd hen mod dit mål. 

3. Forbered dig ved målrettet at øge dine kompetencer

Medarbejdere motiveres på forskellige måder, og det er vigtigt både at kunne have sit fokus på den enkelte og på helheden som leder. Hvis du mangler kvalifikationer som leder, kan du med fordel opsøge ny viden gennem kurser og efteruddannelse. Så styrker du dit CV og din profil og viser, at du er forandringsparat. Planlæg din efteruddannelse.

4. Sørg for de bedste forudsætninger for at få en god overgang fra medarbejder til leder

På trods af uenighed omkring en beslutning skal du som leder kunne skære igennem og være konflikt- og løsningsorienteret. For at få en god overgang fra medarbejder til leder kan det være en fordel at gøre det tydeligt overfor din nuværende arbejdsplads, at du er klar til nye udfordringer. På den måde kan du måske få en overgang, hvor du har mere ansvar, inden du bliver kastet ud i rollen som leder. En overgang kan også være et springbræt til at søge nye stillinger.

 

Vil du vide mere?

Gør som tidligere kursister og deltag på kurset "Fra kollega til leder", hvor du får værktøjer til at håndtere overgangen fra kollega til leder og bliver klædt på til at blive nøjagtig den leder, som du gerne vil være. Du er allerede i besiddelse af nogle menneskelige egenskaber, der vil hjælpe dig til at skabe resultater sammen med andre mennesker – dine tidligere kollegaer. Nu handler det om at finde dig selv i din nye rolle og få skabt dit eget fundament.