Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen
Grafisk facilitering

Grafisk facilitering - facilitering af møder og processer - videregående

På dette videregående kursus lærer du mere avancerede teknikker, figurer og symboler og hvordan du kan bruge grafisk facilitering som mødeledelsesværktøj. Bliv desuden introduceret til ”grafisk recording”, der anvendes til at illustrere længerevarende forløb, workshops, møder og konferencer.

Lær at anvende grafiske elementer som faciliteringsværktøj

I løbet af kurset lærer du også at tegne grafiske stilladser, der kan bruges som støtte til implementering af strategier, planer eller processer. Du får nogle metoder til, hvordan du kan styrke din plakatskrivning og læselighed, og hvordan ord og billeder bedst understøtter hinanden.

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til dig, der har stiftet bekendtskab med grundlæggende grafisk facilitering, og som gerne vil gå skridtet videre og styrke din tegneteknik og facilitering. Kurset er for dig, der gerne vil variere brug af power points med grafisk facilitering som værktøj eller facilitere møder og workshops ved brug af visuelle og illustrative virkemidler.

Udbytte

Efter kurset kan du:

  • Formidle et stof og understøtte pointer med både tekst og tegninger
  • Skrive læselige plakater – om forskellige skrifttyper
  • Lave grafiske stilladser når du skal kommunikere strategier eller processer
  • Tænke i tegninger så det bliver naturligt at tegne
  • Skabe flow mellem dine tegninger – introduktion til grafisk recording

Indhold

  • Grafisk facilitering som møde- og procesværktøj – før, under og efter mødet eller processen
  • Teori om hvordan læring og forankring understøttes af grafisk facilitering
  • Plakatskrivning, at skrive læseligt og hurtigt
  • Design af store tegninger og skabeloner
  • Variation af din streg
  • Anvendelser af grafisk facilitering – muligheder i din egen praksis
  • Tips og tricks til møde- og procesledelse understøttet grafisk

Form

Kurset er et meget praktisk orienteret kursus – hvor du lærer at tegne mere avanceret. Du får tips og tricks til at tegne hurtigt og tænke i tegninger. Efter kurset har du et endnu større ikon-bibliotek og en solid værktøjskasse, som du kan anvende næste gang, du skal facilitere et møde. Du får også personlig feedback fra underviseren så du kan videreudvikle din egen stil.

Som deltager modtager du en startspakke bestående af:
1 stor sort marker (Neuland BigOne)
1 sort outliner-tusch (Neuland Outliner No.One)
1 skygge-tusch (Marker No.One)
32 Mungyo pastelkridt
Blyant

Det er en fordel, hvis du inden kurset har deltaget på kurset Grafisk facilitering – grundlæggende tegneteknik eller lignende eller har lidt erfaring med at tegne på forhånd. Tilmelder du dig begge kurser samtidigt opnår du 20% rabat på det videregående kursus.

Undervisere

Ida Gamborg Nielsen
Ida Gamborg Nielsen har stået for udvikling af kurser i grafisk facilitering i en årrække, og arbejder meget med grafisk facilitering både visuelt og grafisk i sine daglige opgaver. Derudover arbejder hun som ledelseskonsulent med fokus på desgin af processer, ledertræning, coaching mm. Hun er medforfatter til bogen "Grafisk facilitering" (Dansk Psykologisk Forlag, 2016)

Hanne Vibeke Moltke
Hanne V. Moltke har mange års erfaring med at undervise i grafisk facilitering og udfører grafisk-recording opgaver, og bruger det grafiske udtryk i sit daglige konsulentarbejde. Hanne er en inspirerende underviser med stort kendskab til forskellige organisationers vilkår og forhold, og kan derfor sætte sig ind i deltagernes individuelle behov for at arbejde med grafisk facilitering i egen arbejdssammenhæng. Hanne er medforfatter til bogen "Grafisk Facilitering" (Dansk Psykologisk Forlag, 2016).

Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kurser