Hvordan forbereder jeg mig til MUS?

Signe Hyldgard Heskia

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72203064

MUS Samtale billede

Hvordan forbereder jeg mig til MUS?

Står MUS for døren  er du i tvivl om, hvordan du bedst forbereder dig? Få tips og gode råd til, hvordan du som medarbejder bliver klar til og får størst muligt udbytte ud af dine MUS.

Hvorfor MUS?
Medarbejderudviklingssamtalen er en tilbagevendende, struktureret og udviklingsorienteret samtale mellem dig og din leder. Samtalen skal være med til at belyse, vurdere og justere din situation i fællesskab med din leder.

Forberedelse er altafgørende
For at få en udbytterig MUS er en grundig forberedelse alfa omega. Inden samtalen bør du overveje:

  • Dine mål: Hvad ønsker du at få ud af samtalen? Vær realistisk!
  • Virksomhedens mål: Hvordan kan du være med til at skabe værdi for virksomheden?
  • Formalia: Findes der et MUS-skema eller skabelon i virksomheden? Brug det!

Det er en god idé at forventningsafstemme med din leder inden samtalen, så I har en fælles forståelse for, hvilke emner du ønsker at tale om til samtalen.

En konstruktiv samtale
Efter en grundig forberedelse af indhold og form for MUS er du godt rustet til selve samtalen. Under samtalen er det vigtigt at:

  • Rammerne for mødet afstemmes, så formål og forløb er klart for både dig og din leder
  • Du fremlægger dine ideer og ønsker på en konstruktiv måde - dvs.du har både dine og virksomhedens mål for øje.
  • Du bruger konkrete eksempler og undgår generaliseringer
  • Du sikrer, at du og din leder har en fælles forståelse for de aftaler, der indgås

Opfølgning på samtalen
Som afslutning på samtalen eller efter samtalen laves, sammen med din leder, en handlingsplan for det næste år. Sammen med din leder har du et medansvar for, at de aftalte aktiviteter udføres. Husk på at aktiviteterne skal lede dig hen mod et ønsket resultat – er der problemer, bør din leder inddrages.

MUS og kompetenceudvikling
MUS er en udviklingsorienteret samtale og det oplagte forum at tage et emne som kompetenceudvikling op med din leder. Kompetenceudvikling er vejen til at øge din egen værdi og muligheder i virksomheden og på arbejdsmarkedet generelt - men det er også tilførsel af ny viden til virksomheden. Læs mere om kompetenceudvikling og MUS.

Har du brug for vejledning og sparring?
Teknologisk Institut udbyder mere end 900 forskellige kurser, konferencer og uddannelser. Vi tilbyder et bredt udvalg af kurser med fokus på konkrete værktøjer og kompetenceudvikling. Har du brug for vejledning og sparring i forbindelse med MUS og kompetenceudvikling, så kontakt os for en samtale om dine fremtidige muligheder.

Find inspiration blandt Teknologisk Instituts kurser:

Bliv en stærkere og mere effektiv ressource på din arbejdsplads med et kursus inden for IT.

Bliv en stærkere og mere effektiv ressource på din arbejdsplads med et kursus i personlig udvikling.

Bliv en stærkere og mere effektiv ressource på din arbejdsplads med et kursus i kommunikation, salg og marketing.

Bliv en stærkere og mere effektiv ressource på din arbejdsplads med et kursus i HR, jura og økonomi.

Bliv en stærkere og mere effektiv ressource på din arbejdsplads med et kursus i ledelse.

Bliv en stærkere og mere effektiv ressource på din arbejdsplads med et kursus i projektledelse.

Bliv en stærkere og mere effektiv ressource på din arbejdsplads med et kursus i energi og byggeri.

Bliv en stærkere og mere effektiv ressource på din arbejdsplads med et kursus i produktivitet, måleteknik og logistik.