Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen
86097 - Lederskab i praksisnært perspektiv - din vej til bedre resultater
Nyt
7 dage uddannelse

Lederskab i praksisnært perspektiv - din vej til bedre resultater

Lær hvordan du omsætter ledelsesteorierne til praktiske værktøjer, der kan implementeres og bruges aktivt i hverdagen. På uddannelsen arbejdes der med træning, øvelser og bevidstgørelse af dit lederskab via et praksisnært forløb, så du kan få gavn af din nye viden med det samme – og udøve din daglige ledelsesrolle med succes.

Evaluering

4stjerner

Alle arrangementer på Teknologisk Institut bliver evalueret af deltagerne. Stjernerne angiver deltagernes gennemsnitlige tilfredshed.

Evalueringen er baseret på: 3 besvarelser

 


Skræddersyet uddannelsesforløb for ledere på flere niveauer

Uddannelsen tager fat på lederens største udfordringer i dag på baggrund af en omfattende analyse og bogen ”Lederskab i praksisnært perspektiv” – og du undervises af nogle af vores bedst evaluerede undervisere. I løbet af uddannelsen får du gennemgået og bliver trænet inden for følgende 9 temaer:

  • Kommunikation
  • Motivation
  • Forandringsledelse
  • Delegering
  • Konflikthåndtering
  • Målformulering
  • Situationsbestemt ledelse
  • Taktisk planlægning
  • Feedback

Som leder skal du kunne udtrykke en vision. Både igennem dine handlinger men også igennem din personlighed - du skal have dig selv med på arbejdet. Tror du ikke selv på virksomhedens vision og værdier, sender du det forkerte signal til dine medarbejdere, og det vigtige fælleskab styrkes ikke. Folk forlader virksomheder men har sværere ved at forlade fællesskaber, og det er dig som leder, der skaber dette fællesskab.

Teknologisk Institut har i samarbejde med konsulenthuset PS4 sammensat dette skræddersyede uddannelsesforløb for mellemledere og ledere, der gerne vil omsætte ledelsesteorierne til praktiske værktøjer, der kan implementeres og bruges aktivt i hverdagen.

Jeg roser - som titlen antyder - det praksisnære. Rigtigt godt mix mellem teori og praksis.
- Lars Hejlemann Vinge, KMD A/S

Deltagerprofil

Uddannelsen henvender sig til alle mellemledere og ledere, der gerne vil have ledelsesteorierne omsat til konkrete værktøjer, der kan implementeres direkte i hverdagen i egen virksomhed.

Udbytte

  • Konkrete praktiske ledelsesværktøjer indenfor 9 udvalgte temaer
  • Fokus på dit personlige lederskab – er du den leder, du gerne vil være?
  • Træning i kommunikation og konflikthåndtering
  • Motivationstræning
  • Coachingtimer der understøtter det lærte i din hverdag
  • Certificering fra Teknologisk Institut


Indhold

Uddannelsen består af i alt 6 undervisningsdage fordelt på 3 moduler:

MODUL 1: Dit personlige lederskab

  • Kommunikation og taktisk planlægning
  • Udarbejdelse af eget kommunikationskompas - hvad vil du opnå sammen med dine medarbejdere?
  • Fokus på dine hovedarbejdsområder som udøvende leder
  • Gennemgang af værktøjer og kobling til egen hverdag
  • Fokus på hvordan du udøver din rolle som prædikant – styrker og svagheder

MODUL 2: Motivation og engagement

  • Fokus på din måde at motivere dine medarbejdere på
  • Gennemgang af hvilke faktorer der danner grundlag for det motiverende arbejdsmiljø
  • Bevidsthed om hensigter – risikerer du at demotivere og ikke motivere tværtimod hensigten?
  • Egen motivationsmodel udarbejdes til brug i egen virksomhed
  • Målsætning for hvilke motivationsdrivere, der skal arbejdes med hjemme i egen afdeling

MODUL 3: Forandringsledelse og konflikthåndtering

  • Skab positiv sammenhæng mellem anstrengelser og belønning
  • Fokus på hvad dine medarbejderes medindflydelse skal være i forbindelse med en forandring
  • Forandringsmuren - gennemgang af de aktuelle faktorer, som oftest er årsag til modstand
  • Hvordan du bedst kommunikerer forandringen til gavn for succesen
  • Forandringens vinde – et dialogspil
  • Præsentation af dit ledelseskompas

Som afslutning på det tredje modul sammensættes og præsenteres dit ledelseskompas for de øvrige deltagere. Alt hvad der er bevidstgjort, lært og opnået kompetence om på dette uddannelsesforløb sammenkobles og præsenteres på skift for de øvrige deltagere og kursuslederen samt underviseren på dette modul.

Det er anden gang jeg er på kursus hos Karin - og hun er simpelthen så inspirerende i sin måde at videregive viden på. Hun er positiv, indlevende og utroligt tilstedeværende i sin undervisning. Jeg kommer gerne på kursus hos hende igen!
- Lilian Høgsbro Mikkelsen, Herlev Hospital

Coachingsamtaler

Gennem forløbet tilbydes du to personlige coachingtimer med underviserne, som skal understøtte det lærte og hjælpe dig med at implementere det i egen virksomhed. Coachingtimerne finder sted imellem hvert modul i PS4’s lokaler på Dronningens Tværgade 30, 1302 København K.

Form

Uddannelsen fokuserer på din personlige og faglige udvikling via praktisk træning og konkrete værktøjer. Uddannelsen består af tre obligatoriske moduler og afsluttes med en eksamen baseret på en skriftlig synopse, som giver dig en certificering fra Teknologisk Institut.

Certificering

For at opnå certificering skal du have mindst 85 % fremmøde, samt udarbejde en skriftlig synopse på to sider, der tager udgangspunkt i din egen hverdag. Synopsen danner udgangspunkt for den afsluttende eksamen med censor.

Berit er en meget levende underviser, som også er god til at lytte og sætte sig ind i sine kursisters oplevelser og liv.
- Christina Refshauge Foged, Beredskabsstyrelsen

Undervisere

Der vil være to gennemgående undervisere på uddannelsen for at sikre kontinuitet igennem forløbet:

kj
Karin Jessen
Karin Jessen er uddannet proceskonsulent og managementkonsulent og arbejder med udvikling af mennesker og organisationer. Karin har igennem de sidste 20 år undervist mere end 10.000 mennesker i kommunikation, præsentationsteknik og forhandlingsteknik og bliver betegnet som en dynamisk og vedkommende underviser. Hun har udgivet 3 bøger: ”Motivation og ledelse” (2011), ”Ledelse i praksisnært perspektiv” (2013) og ”Facilitering” (2012). Hun er desuden redaktør på Børsens ledelseshåndbog ”Praksisnær ledelse”.


berit_weise
Berit Weise
Berit Weise har igennem de sidste 20 år undervist og kompetenceudviklet medarbejdere og ledere. Hendes store interesse for læring i arbejdslivet, praksisnær træning og udvikling har været platform for hendes arbejde som ledelseskonsulent. Berit er en meget erfaren og dygtig businesscoach og har bl.a. en Master i Uddannelse og læring. Hun er medforfatter på bogen ”Lederskab i praksisnært perspektiv” og har skrevet en del artikler til Børsens ledelseshåndbøger ”Praktisk ledelse”.

Gæsteunderviser

Bo Zoffmann er HD (R) og HD (O) og han er forfatter til bogen ”Motivation og Ledelse” (2012). Bo er trænet i enneagrammet i USA, Irland og Danmark.

Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kurser