Velkommen til Markedsføringsdagen!
Det er en stor fornøjelse på vegne af Teknologisk institut og Huset Markedsføring at byde velkommen til den 9. udgave af Markedsføringsdagen.
Den årlige Markedsføringsdag afspejler de aktuelle emner, som optager alle os, der til dagligt arbejder med marketing og kommunikation ude i virksomhederne, på bureauerne eller på medierne. På én dag er det målsætningen at give hver deltager intensive og inspirerende indlæg fra de bedste eksperter fra hvert af de aktuelle områder.
I år fylder de sociale medier naturligt nok meget af programmet - hvordan skal vi kommunikere og administrere effektivt, og hvordan kan vi lave forretning, er de brændende spørgsmål. 2013 er i høj grad også mobilens år, hvor flere og flere oplever at den mobile trafik overhaler den stationære. Hvad betyder det og hvordan skal vi optimere vores marketingplan i forhold til den markant ændrede adfærd?
Uanset om det er via sociale medier eller mobile kanaler, er indholdet - eller content’et - afgørende, og den traditionelle en-dimensionelle tilgang til indhold, er stille og roligt ved at blive afløst af brugerskabt og eventdrevet indhold, som på historiefortællende vis giver mere liv til brandet.
Kom og bliv inspireret af 20 talere, 12 spor og netværk med mere end 300 marketingprofessionelle – det hele på én dag.
Parkeringsmuligheder
DGI-byens parkeringshus på Ingerslev Alle mod betaling
Praktiske oplysninger
CPH-konference, DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V - få min. gang fra Københavns Hovedbanegård. Bemærk, at den direkte indgang til konferencelokalerne, ikke er gennem DGI-byens hovedindgang, men fra "bagsiden"
Rabat
Medlemmer af Huset Markedsføring modtager en rabat på kr. 500,-. Deltagere, der ikke er medlem af Huset Markedsføring, tilbydes rabat på kr. 500,- ved evt. indmeldelse i Huset Markedsføring.
Medlemmer af Dansk Erhverv modtager en rabat på kr. 500,-
Ved fire eller flere samtidige tilmeldinger fra samme virksomhed opnår I 10 % rabat på den samlede faktura.
Rabatterne kan ikke kombineres.
Afbestillingsbetingelser
Afbestilling skal ske skriftligt. Ved afbestilling indtil 14 dage før afholdelsen betales 15 % af konferenceafgiften. Fra dette tidspunkt betales det fulde beløb. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at give din plads til en kollega.
Bemærkning
Som deltager i MarkedsføringsDagen 2013, kan du indløse gratis billet til vandkulturhuset, fitness og holdtræning i DGI-byen ved på dagen at fortælle i billetkontoret, at du deltager i MarkedsføringsDagen 2013. Se åbningstider, hold og kort på www.dgi-byen.dk



