Som projektleder har du ansvaret for projektets succes og skal kunne kommunikere, håndtere konflikter, vise gennemslagskraft og håndtere forandringer under skiftende arbejdsvilkår. Samtidig har du brug for at arbejde med din egen personlige udvikling.
På dette kursus er der fokus på din ledelsesadfærd som projektleder. Du får ny og dybere indsigt i din adfærd og får trænet dit udviklingspotentiale. Du bliver bevidst om dine stærke sider på baggrund af personprofilen JTI (Jungs Type Indikator). Det bliver tydeligt, hvor du med fordel kan sætte ind og forbedre dine evner, og der vil være stort fokus på at udvikle dine indflydelsesstile så din gennemslagskraft vokser – også når du skal lede opadtil.
Kurset fokuserer også på din gennemslagskraft og kommunikation som projektleder.
Kurset indgår som obligatorisk kursus på http://Det fleksible uddannelsesforløb - for projektledere og it-projektledere
Udbytte
- Viden om centrale organisatoriske og psykologiske forhold i projektledelse
- Indsigt i din personlige kapacitet som projektleder - herunder præferencer og udviklingspotentiale
- Konkrete færdigheder i at kommunikere, håndtere konflikter og give konstruktiv feedback
- Øget troværdighed og gennemslagskraft
- Kompetencer i at anvende spørgeteknikker og coaching
- Din personlige JTI-personprofil og en indkredsning af styrker og udviklingsområder
- Personlig handlings- og udviklingsplan
- En række gennemprøvede værktøjer, som styrker dig også efter kurset
Indhold
- Introduktion til projektlederens personlige udviklingsvej
- JTI-personprofil som din personlige forståelsesramme
- Forståelse for persontyper, præferencer og modsætninger
- Værktøjer til effektiv kommunikation og øget personlig gennemslagskraft
- Motivation af og kommunikation i projektteamet
- Arbejde med deltager cases i forhold til projektledelsessituationer
Form
2 uger før kursusstart besvarer du online en JTI-personprofil. På kurset modtager du din personprofil med indkredsning af både styrke- og udviklingsområder. Testresultatet inddrages gennem hele kurset.
Underviser
Marianne Løwe er grundlægger og ejer af Løwe Consulting. Hun er uddannet erhvervspsykolog og specialiseret inden for HR, ledelse, organisation og læring. Marianne har mere end 16 års erfaring med undervisning, proceskonsultation og rådgivning. Hun beskrives af tidligere deltagere som en engageret og nærværende underviser, der formår at skære ind til benet og gøre emnet konkret.



