Sådan sætter du effektive mål - og når dem!
Klart definerede mål skaber fokus og retning og er derfor afgørende for din succes med at anvende det, du har lært på et kursus, i praksis. Hvis du ikke ved, hvor du vil hen og hvad du vil bruge din nyerhvervede viden til er sandsynligheden for, at du lykkes med at skabe resultater minimal.
Mål skaber mulighed for at evaluere, vurdere og ikke mindst prioritere. Mål hjælper dig til at kunne prioritere dine indsatser og sortere det uvæsentlige fra, så du fokuserer på det, der for alvor kan bidrage til en forandring og dermed også til, at din efteruddannelse giver dig den ønskede effekt.
POSITIVE, AKTIVE OG KONKRETE MÅL ER EFFEKTIVE MÅL
Positive mål
Positive mål er kendetegnet ved at fokusere på det, du gerne vil opnå. Et positivt formuleret mål kunne være ”jeg bevarer roen, når jeg siger fra”. En klassisk faldgrube er at formulere målet negativt ”jeg bliver ikke nervøs, når jeg skal sige fra". Målet ”jeg er ikke nervøs” skaber billeder i hjernen af lige præcis nervøsitet. Og det vil ubevidst få dig til at fokusere på det, du gerne vil væk fra og dermed medvirke til at føre dig væk fra dit mål. Udfordringen er at skabe billeder og ideer om det, du vil have mere af og ikke det, du vil undgå!
Aktive mål
Aktive mål fungerer som en slags generalprøve for hjernen: Både din krop og tanker oplever, hvordan det er, når du er nået i mål og det øger sandsynligheden for at det ønskede sker, næste gang du står i situationen. Ofte formuleres mål passivt, som eksempelvis ”jeg vil gerne være god til at sige fra”. Når mål formuleres aktivt, formuleres det, som om du allerede har opnået målet: ”Jeg er god til at sige fra”.
Konkrete
Indtil nu har vi formuleret målet positivt og aktivt. Men er det konkret nok? Brug modellen SMARTe mål, for at se om dine mål er konkrete nok
- Specifikt – hvad skal du gøre?
- Målbart – hvordan kan du se, at du når målet?
- Ambitiøst – og attraktivt – for at motivere dig, skal det give dig noget
- Realistisk – kan du nå målet eller er der noget, der taler for, at du ikke kan?
- Tidsbestemt - hvornår skal målet og delmål være nået? Fastsæt dato og deadlines og skriv det ned
Et mål som ”jeg er god til at sige fra” er et relativt blødt mål, der med fordel kan konkretiseres med hjælp fra SMART modellen og eksempelvis kobles til konkrete situationer. Udfordringen er også at gøre det ”målbart”. Det kunne eksempelvis være at målet er opnået, når man har det godt med at sige fra eller har skabt 2 timer mere om ugen til personaleledelse.
Husk at selv et maratonløb starter med ét skridt. Fokus på overskuelige delmål medvirker til at undgå at skabe angst og modstand mod forandringen. Derfor er det afgørende, at du finder den rette balance mellem ambitiøse og overskuelige mål.
Bliv bedre til at nå dine mål med kurserne:
FOKUSER PÅ DIN MOTIVATION OG NÅ MÅLET
Du skal være engageret i dit mål og kunne se vigtigheden af at nå det – ellers skaber du ikke resultater! Første skridt på vejen til at få anvendt dine nye kompetencer i praksis er at finde ind til din motivation. Motivation findes oftest ad to veje; enten i de muligheder vi ønsker at opnå, eller de problemer vi ønsker at undgå. Udfordringen er at finde ind til den drivkraft, der skal sikre, at du rent faktisk gør det, der skal til for at nå de mål, du sætter dig.
Vi gør ikke noget, uden at vi får noget ud af det! Når vi holder fast i en gammel vane, som vi godt ved ikke er hensigtsmæssig, kan det være fordi, det bekræfter os i en eksisterende overbevisning eller værdi og dermed er tryg. En klassisk årsag til, at vi ikke når vores mål er at vi koncentrerer os om det, vi gerne vil gøre anderledes, men glemmer at kigge på, hvorfor vi egentlig gør, som vi gør. Skal du finde ind til din egen eller andres drivkraft til at ændre adfærd og skabe nye resultater, handler det derfor grundlæggende om at spørge:
"Hvorfor gør jeg, som jeg gør, og hvad får jeg ud af det?"
Lad os tage et eksemplet med en leder, der gerne vil have mere kontrol over sin egen tid, og derfor har målet ”Jeg siger fra, når det er nødvendigt”. Målet er positivt og aktivt, men forandringen udebliver. Det er sandsynligvis fordi hun ikke har sin overbevisning med. Eksempelvis kunne hun have en grundlæggende overbevisning om ”at det er vigtigt altid at hjælpe andre, før man hjælper sig selv”. En forandring i overbevisningen til noget i retning af ”jeg er stadig hjælpsom, selvom jeg siger fra” vil med større sandsynlighed føre til en forandret adfærd.
TRÆD UD AF KOMFORTZONEN
Vores komfortzone har det med at holde os tilbage fra forandring. Vi bliver der, hvor der er trygt og rart og hvor vi er beskyttet mod unødig risiko. Komfortzonen kan forhindre os i at gøre det, vi gerne vil, når vi f.eks.:
- vælger den nemme løsning og siger ja, selvom vi mener nej
- undgår at tage konflikten – det er nemmere at blive en time mere og løse opgaven selv
- ikke siger fra, fordi vi ikke lige har overskuddet til det
- ikke får sagt nej, fordi vi ikke bryder os om at skuffe andre
Når vi overskrider en grænse og træder ud af vores komfortzone, føler vi, at vi løber en risiko. Men husk at den fare du føler ved at gøre noget nyt og anderledes som oftest er større end den faktiske risiko, der er forbundet med din nye måde at gøre tingene på.
Kom ud af din komfortzone og lær at håndterer konflikter og forandringer
Mål er ikke statiske og det er vigtigt løbende at gå tilbage og revidere dine mål. Er de i virkeligheden ambitiøse nok? Eller skal du udfordre dig selv en smule mere? Har dine værdier ændret sig siden du satte målet? Og hvordan stemmer dine mål overens med den vision, du har? Hvis du virkelig vil skabe resultater, er det nødvendigt at træde ud af komfortzonen og sætte klare effektive mål.
Vil du vide mere?
Hvis du vil arbejde mere med at sætte effektive mål, kan du hente inspiration:
- Kjeld Fredens & Anette Prehn (2009): Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring.
- John Evan-Jones (2004): Vær din egen coach – vejen til personlig og professionel succes.
- Torben Wiese (2005): Bryd vanen og nå dine mål.