Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen
Simplimize

Simplimize Executive

På dette kursus arbejder du intensivt med at dygtiggøre dig i metoden Simplimize og de 6 værktøjer. Simplimize Executive giver dig mulighed for at opbygge din virksomheds fremtidige produktprogram og udarbejde løsninger til konkrete problemstillinger i din virksomhed.

Tror du på os, hvis vi fortæller dig, at du kan fjerne 1/3 af jeres varenumre? Komme hurtigere på markedet med nye produkter? Og tjene investeringen hjem på under 2 år?

Med Simplimize Executive bliver du i stand til at anvende Simplimize til forenkling og optimering af salg, produktudvikling og produktion. Samtidig får du værktøjerne til at opbygge din virksomheds fremtidige produktprogram og –arkitektur. Kurset giver mulighed for at opnå en person-certificering i Simplimize.

15 % bedre dækningsgrad for virksomheder, der anvender Simplimize

Flere danske virksomheder har et komplekst og uoverskueligt produktprogram, hvad angår antallet af produktvarianter og kundetilpassede løsninger. Løsningen er at forenkle produktprogrammet med afsæt i de værdiskabende elementer i virksomhedens produkter og processer.
Simplimize hjælper dig med at rydde op i din virksomheds produktprogram og fjerne de uprofitable produkter.

Som overbygning til kurset Simplimize Basic, får du på dette kursus et mere dybdegående indblik i Simplimize fremgangsmåden og de seks værktøjer vha. case-baserede øvelser og udarbejdelse af løsninger til konkrete problemstillinger i din virksomhed.

Derudover får du et praksisnært indblik i en operationel og systematisk tilgang til, hvordan du skaber en forenklet, modulariseret og fleksibel produktplatform med færre varenumre og produkter, der tilgodeser udvikling, produktion, salg – og ikke mindst dine kunder.
Simplimize Executive gør dig i stand til at udarbejde og implementere det rette strategiske fokus og forankring i din virksomheden, så I får maksimalt udbytte af Simplimize.

Eksempler på dokumenteret effekt: 30 % reduktion af udviklingstiden på kundetilpassede løsninger, kortere leveringstid fra 12 til 8 uger, 90 % reduktion af varenumre og 15 % bedre dækningsgrad.

Al optimering starter med forenkling

 

Udbytte

Efter kurset er du i stand til

  • At anvende Simplimize til optimering af salg, produktudvikling og produktion i din virksomhed samt lægge en strategi for din virksomheds fremtidige produktprogram og –arkitektur.
  • At skabe sammenhæng mellem din virksomheds marked, produktprogram og produktion.
  • At analysere dit marked og produktprogram og derudfra opnå viden om, hvilke kundesegmenter der skal drive din virksomheds produktopbygning og vækst.
  • At opbygge en struktur i din virksomheds produktprogram, der sikrer rationalisering, øget innovation og vækst.
  • At arbejde fokuseret og modulariseret med innovation i din virksomheds produktudvikling.
  • At behandle og arbejde ud fra din virksomheds interne data for at tilpasse jeres produkter og services til markedet.

Indhold

  • På kurset arbejder vi intensivt med de 6 værktøjer suppleret med specialviden omkring økonomi, teknologi, forandringsledelse, innovation og produktudvikling m.v.
  • Vi identificerer, hvor i virksomheden det giver mest mening at starte med Simplimize-processen.
  • Afklaring, analysering og evaluering af din virksomheds produktarkitektur.
  • Implementering og drift af ny produktarkitektur.
  • Innovationsværktøjer til udvikling og innovation af virksomhedens produktfamilie.
  • Sammensætning og styring af det ideelle Simplimize projekt-team.
  • Sammenhængende og fælles sprog på tværs af salg, marketing, produktudvikling og produktion.

Certificering og eksamen (valgfrit)

Simplimize Executive kan afsluttes med en eksamen, som giver dig Teknologisk Instituts certificering i Simplimize (eksamen og certificering er valgfri). Eksamen består i en multiple choice test (max 1 time) og en skriftlig besvarelse af en caseopgave (max 4 timer). Til besvarelsen af caseopgaven må kursusmateriale og noter medbringes. Besvarelserne vurderes af en censor ud fra din evne til at demonstrere din brug af de seks værktøjer. Opgaverne vurderes med bestået/ikke bestået.

For at opnå certificering skal du have et fremmøde på min. 85 procent samt bestå eksamen. Certificeringen koster 4.995 kr.

Deltagerprofil

Ledere, projektledere og medarbejdere i fremstillingsvirksomheder, der arbejder med optimering af produktion, planlægning og logistik.
Vi anbefaler, at virksomheder tilmelder flere personer fra forskellige afdelinger for at skabe de bedste muligheder for implementering af Simplimize i virksomheden efter kurset.

NB! Du skal have gennemført kurset Simplimize Basic for at kunne deltage i Simplimize Executive og opnå certificering.

Form

Kurset veksler mellem undervisning, case-baserede øvelser, konkrete problemstilling, sparring og diskussion.

Simplimize Academy

Simplimize Executive er en del af Simplimize Academy. Simplimize Academy tilbyder uddannelser til blandt andre projektledere, topledere og konsulenter. Simplimize Executive giver adgang til en person-certificering i Simplimize.

Simplimize executive v2

Yderligere information
www.simplimize.dk

Underviser

Lars Frello
Lars Frello har gennemgået Simplimize-uddannelsen og gennemfører Simplimize-forløb blandt danske fremstillingsvirksomheder. Igennem flere år har Lars rådgivet virksomheder omkring udviklingspotentialer via InnovationsAgent-ordningen, og han står løbende for udviklingsprojekter i virksomheder.

Robert Sigaard Andersen - web
Robert Sigaard Andersen har en baggrund indenfor IT og interaktionsdesign på IT universitetet i København. Robert har de sidste 8 år arbejdet med udviklingsprojekter med service- og produktionsvirksomheder på Teknologisk Institut. Han arbejder desuden dagligt med virksomheders innovationsmuligheder og behov igennem InnovationsAgent-ordningen. Robert har gennemført Simplimize-uddannelsen og bruger metoderne igennem projektarbejde og rådgivning af virksomheder.

Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kurser