Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen
Helicopter Frame
Nyt
1 dags kursus

Skræddersyet AM-kursus til virksomheden

Er der en større del af virksomheden, som vil have indblik eller undervisning i additive manufacturing (AM), er et skræddersyet AM-kursus muligvis noget for jer. Kursets indhold sammensættes med jer og vil matche jeres behov og interesser. Inden afholdelse vil underviseren screene én eller flere af virksomhedens produkter og give feedback på potentialet ved at overgå til AM-fremstilling.

Kurset kan afholdes for enkeltpersoner, eller for en større gruppe af medarbejdere fra samme virksomhed på både strategisk, taktisk og opperationelt niveau.

Med dette kursus får virksomhedens medarbejdere et overblik over både udbredte teknologier, materialer og lovende teknologier under udvikling, et overblik over eller undervisning i de mange konstruktionsmæssige muligheder med AM, som ofte ikke kan opnås på anden vis, designregler som gælder ved fremstilling i både metal og plast, samt viden om efterbearbejdning af emner. Omfanget justeres fuldt ud efter jeres ønske og ambitionsniveau.

Forudsætninger

Deltagelse forudsætter intet kendskab til AM (3D-print), men vil bestemt være en fordel.

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til udviklings- og produktionsingeniører, udviklings- og produktionschefer og andre, der ønsker viden og inspiration til innovation med anvendelse af AM som fremstillingsteknologi.

Indhold

Én dag:

  • Generel præsentation af AM – teknologiske og forretningsmæssige muligheder
  • Gennemgang på AM-potentialet i ét af virksomhedens egne produkter (AM-STAMP)
  • Rundvisning i produktionen på Teknologisk Institut
  • Demokuffert

Flere dage: ”AM STAMP” af flere produkter. Indholdet sammensættes efter virksomhedens ønske og kan fx indeholde undervisning i:

Generelt om AM

  • Teknologier og materialer – fordele og ulemper
  • Økonomiske betragtninger
    • Udnyt AM som produktionsressource i ramp-up processen – AM forkorter Time-to-market
    • Mulighed for fleksibel værdikæde og ordreproduktion
    • Muligheder for customization – unikke og komplekse produkter

Konstruktion og design

  • Designregler for plastemner og metalemner
  • Design af bevægelig dele i plast
  • Anvendelse af celle-strukturer og letvægtsdesign
  • Indbygning af vibrationsdæmpende egenskaber
  • Indbygning af kølekanaler med AM
  • Viden om udhængende fladers begrænsninger (support struktur)
  • Opgaver i design for AM
  • Behov for softwareløsning

Produktion

  • Hvilken teknologi skal man vælge til produktion – fordele og ulemper
  • Opbevaring og håndtering af materialerne
  • Muligheder for efterbearbejdning af AM-emner
  • Kvalitetssikring, standardisering og dokumentation af AM-produktion
    • Herunder kvalitetssikring af indre geometrier med CT-scan
  • Hybrid Manufacturing: AM som integreret del af produktionslinjen

Tilvalg, hvis kurset afholdes hos virksomheden:

  • Rundvisning i produktionen og tilhørende faciliteter på Teknologisk Institut.

(Dette indgår automatisk ved afholdelse hos TI)

Udbytte

Virksomheden bliver i stand til vurdere, hvorledes de kan skabe større værdi i specifikke produkter og i deres værdikæde.

Virksomheden bliver i stand til at udvælge netop den teknologi og det materiale, som dækker jeres behov ud fra en komplet gennemgang af teknologier og materialer. Kursisterne får indgående viden om design for AM; hvordan den fri geometri udnyttes, hvilke begrænsninger der skal tages højde for, og hvad man bør være opmærksom på, når man designer til produktion.

Virksomheden får mulighed for at implementere AM i jeres produktionslinjer med viden om; opsætning af en yderst agil værdikæde, hvorledes de økonomiske aspekter bør medtages og konkrete værktøjer til dokumentation af fremstillingsprocesser, materialer og kvalitetssikring. Alt dette kan understøttes af en gennemgang af produktionen på Teknologisk Institut med de tilhørende faciliteter og efterbearbejdningsprocesser.

Yderligere information

  • Pris: 15.000 kr. for første dag
  • 4.800 kr./dag for efterfølgende dage
  • Inkl. demokuffert
  • Eks. tranport eller forplejning
  • Ubegrænset antal deltagere (begrænsning ved afholdelse hos TI)
  • Kursets indhold planlægges med kursusansvarlige
  • Der skal afsættes tid til gennemgang af relevante produkter til ”AM-STAMP” inden kurset.
Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kurser