Vores møbellaboratorium i Taastrup udfører akkrediteret prøvning af møbler, polstermaterialer og møbelkomponenter som fx hængsler, hyldebærere og skuffeudtræk til både privat- og kontraktmarkedet. Prøvningsdokumentationen er bredt anerkendt af både indkøbere og myndigheder. Møbellaboratoriet er akkrediteret af DANAK.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Prøvning af møblers mekaniske styrke, herunder børnemøbler, kontormøbler, opbevaringsmøbler, polstrede møbler, senge og madrasser, skolemøbler, stole og borde
- Klimatest
- Prøvning af møbeloverfladers holdbarhed
- Bestemmelse af indhold af tungmetaller i overflader
- Prøvning af læder, tekstiler og skum
- Prøvning for antændelighed og brandbarhed samt formaldehydindhold og VOC-emissioner.
Metoder/Standarder
De prøvningsmetoder, der anvendes, er fortrinsvis europæiske standarder, EN eller prEN, såfremt disse findes på det ønskede område. Ellers anvendes internationale standarder, ISO, eller nationale standarder, fx danske, DS, tyske, DIN, britiske, BS, hollandske, MEN, samt i enkelte tilfælde svenske, SIS eller SS eller skandinaviske, INSTA. Se liste over relevante standarder her.