Additive Manufacturing fra prototype til produkt

Jeppe Skinnerup Byskov

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202865

Additive Manufacturing

Additive Manufacturing fra prototype til produkt

Alt for mange gode produktidéer strander, inden de når markedet. Med pilotproduktion hos Teknologisk Institut har du mulighed for at afprøve produktet og markedet, inden du investerer i dyre faciliteter – så idéen kan blive til virkelighed.

Additive Manufacturing (AM), også kendt som 3D-print, er velegnet til hurtig og præcis produktion af små seriestørrelser. Kombineret med vores andre services giver AM en unik mulighed for en fleksibel pilotproduktion, hvor produkttilpasninger nemt kan foretages løbende

Minimér risikoen med Additive Manufacturing
Det er dyrt og risikofyldt at investere i ny teknologi og nye produktionsfaciliteter.
Derfor tager processen forud for produktion af nye produkter ofte meget længere tid end nødvendigt. Projekter strander måske helt på grund af for stor usikkerhed. Men sådan behøver det ikke at være. Med de hurtige og fleksible AM-teknologier kan processen frem til produktion afkortes, og dine produkter kan generere omsætning og afprøves på markedet – uden store investeringer.

En samlet løsning
I Center for Produktudvikling har vi mere end 20 års erfaring med AM og pilotproduktion samt et stort internationalt netværk. Vi hjælper dig med at se de muligheder, som AM giver for netop dig og din virksomhed. Vi hjælper også med produktudvikling, efterbehandling, kvalitetssikring, tests og analyser, mv.

Figuren viser et udviklingsforløb fra idé til produktion for henholdsvis traditionel fremstilling og pilotproduktion med AM. Ved hjælp af pilotproduktion kan du udskyde eller helt undgå at investere i ny teknologi. Det muliggør værdifuld markedsfeedback og omsætning, inden du foretager investeringer. Desuden kan vi ændre produktet løbende under hele processen i respons på dine kunders behov og uden væsentlige ekstra omkostninger.

Additive Manufacturing - Diagram