Additive Manufacturing fra prototype til produkt - Case: Produktion af grammofon pickups

Jeppe Skinnerup Byskov

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202865

Ortofon, AM NY

Additive Manufacturing fra prototype til produkt - Case: Produktion af grammofon pickups

Verdens største producent af pickups til gram­mofoner, Ortofon A/S, har siden 2008 anvendt Additive Manufacturing (AM) til pilotproduktion af virksomhedens nye pickups.

Pickup pilotproduktion med 3D-print / Additive Manufacturing (AM)
Ortofon A/S har siden 2008 anvendt Center for Produktudvikling ved Teknologisk Institut til pilotproduktion og serieproduktion af deres nye gene­rationer af pickups. Det er blevet til ikke færre end fire nye generationer (MC A90, SPU 90th, Xpression og MC Anna). En central del af produktionen udnytter de moderne teknologier in­den for Additive Manufacturing, hvor produktet fremstilles i en 3D-printer.

Et kreativt og designmæssigt frirum
Pilotproduktion med AM har betydet langt hurtigere produktudvikling og hurtig adgang til markedet for Ortofon A/S:

- Additive Manufacturing har givet os et større designmæssigt og kreativt fri­rum, fordi man ikke længere er begræn­set af en bestemt geometrisk udform­ning. Man behøver ikke at fremstille værktøjer, og derfor er produktionspro­cessen reduceret til få uger, hvor den før lå på 4-6 måneder. Den tidsmæssige faktor betyder, at vi nu kan afprøve ideer - alt hvad vi lige kommer i tanke om, og det giver en kæmpe frihed, understreger Leif Johannsen, chief of Acoustics and Technology, Ortofon A/S.

Den rigtige lyd
Ortofon var en af de første virksomheder i Danmark til at bruge AM-teknologierne kommercielt. De anvender i dag AM som et målrettet og strategisk redskab i både udvikling, pilotproduktion og serieproduktion af virksomhedens nye pickups – herunder MC Anna, der blev lanceret i 2012. Her hjalp Teknologisk Institut med at opti­mere procesparametrene, så pickup’en fik de rette akustiske egenskaber.

- Vi har et godt samarbejde med Center for Produktudvikling, der har hjulpet os meget med at optimere de forskellige pickup-serier til produktion, fortæller Leif Johannsen og fortsætter: Udover en hurtig og fleksibel ud­viklingsfase og pilotproduktion, har AM-produktionsmetoden også tilført pickup’en den eftertragtede stivhed og vibrationsdæmpning, der har afgørende betydning for lydkvaliteten. Dette er egenskaber, som ikke kan opnås gennem traditionelle fremstillingsteknologier

I dag er det Ortofons nye jubilæums-pickups – MC A95 og SPU A95 – der er på vej ind i pilotproduktion hos Teknologisk Institut.