Læringscirkler – fra teori til praksis på et slagteri

Kim Schøtt Olsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 23 56.

Menneske og maskine

Læringscirkler – fra teori til praksis på et slagteri

En læringscirkel er en teoretisk model, der forklarer de processer der foregår når læring opstår.

Modellen består af fire faser:

1. Tag udgangspunkt i en konkret oplevelse, hvor du stiller spørgsmålet: ”Hvad sker der ? ”
2. Næste fase er refleksion og eftertænksomhed: ”Hvad sker der og hvad betyder det ? ”
3. Herefter har du fået en første forståelse af begrebet: ”Hvad kan jeg konkludere ? ”
4. I den sidste fase afprøves om konklusionerne holder, du har gennemgået en læring, som kan føre over i et nyt læringsforløb.

De fire faser kan opstilles i en cirkel:

Læringshjul

 

Nøglen til et godt implementeringsforløb
Inddragelse af medarbejdere i implementering af ny teknologi er nøglen til et godt implementeringsforløb.

Læringscirkler til bedre teknologiudnyttelse
Læringscirkler er ét af de værktøjer, som i øjeblikket indgår i et feltstudie på Tican slagteriet i Thisted. To grupper fra forskellige afdelinger indgår i studiet. Begge grupper er sammensat af teknikere, der vedligeholder teknologien på slagteriet, samt medarbejdere, som er ansvarlige for anvendelsen af teknologien. Det vil sige, at grupperne er sammensat med forskellige kompetenceniveauer og med forskellige roller i et implementeringsforløb.

De tre første faser i læringsforløbet gennemgås med støtte fra en ekspert. Afprøvning i praksis, den fjerde fase, forløber over en periode, hvorefter en ny læringscirkel med ekspertstøtte gennemgås. Dette gentages to gange, hvorefter de opnåede erfaringer diskuteres på en workshop.

Feltstudiet varetages af James Wallace fra DPU i samarbejde med medarbejdere fra DMRI.

Se YouTube filmen:
Intro til DMRI og Tican workshop