Logistikskolen

Finn  Zoëga

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 70.

Emballage på truck

Logistikskolen

Igennem 25 år har Teknologisk Institut, Emballage og Transport gennemført Logistikskolen med en afsluttende eksamen for årets deltagere med uddeling af diplomer.

Antallet af deltagere igennem årene tæller over 350 personer fra en række virksomheder inden for dansk erhvervsliv.

Tilmelding:

Logistikskolen er opbygget som en kombination af fjernundervisning og workshops. Fjernundervisningsdelen består af i alt 10 pakker. Hver kursuspakke indeholder en opgave, som kursisten skal løse og fremsende til Teknologisk Institut, Emballage og Transport. Her rettes opgaven og sendes retur til kursisten med næste opgave.

Eksternatundervisningen består af i alt 3 x 3 dages workshop med en kombination af foredrag og virksomhedscases.

Et meget væsentligt element i kursusforløbet er kursistens selvstændige opgave, som skal løses med udgangspunkt i egen virksomhed, og som skal præsenteres på den afsluttende workshop, som tillige afsluttes med en fire timers skriftlig prøve.

Kursisterne og virksomhederne har igennem årene udtrykt stor tilfredshed med uddannelsen, som dækker det store gab, der i dag eksisterer i tilbuddet af efteruddannelser for personer, der har en merkantil faglig basisuddannelse eller relevant erhvervserfaring, men som ikke har tid eller mulighed for at gennemføre en handelshøjskole- eller universitetsuddannelse.

Pris
kr. 36.500,-
Hertil kommer moms i henhold til gældende regler.
For medlemmer af Teknologisk Institut, Emballage og Transport er prisen kr. 31.900,-

Tilmelding Logistikskolen.

 

Overnatning og transport i forbindelse med workshops sker for deltagerens egen regning.