Logistikskolens 20-års jubilæum i 2010

Finn  Zoëga

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72203170

Logistikskolens 20-års jubilæum i 2010

Jubilæet markeredes med en temadag den 27. oktober 2010 på Teknologisk Institut i Taastrup.

Logistikteknolog.dk - diplomet, der giver ret til at benytte titlen fra uddannelsen Logistikskolen

Logistikteknologer (Log.tek.DK) har nu fået sit eget netværk
”Logistikteknolog.dk Alumni Logistikskolen”, som samler alle, der er uddannet på Logistikskolen gennem de 20 år, uddannelsen har eksisteret.

Mere end 300 elever fra næsten 200 virksomheder har deltaget på denne uddannelse.

Logistikskolen er et tilbud til alle dem, som arbejder med logistik i det daglige, og som godt vil have opdateret deres viden om emnet.
Hvad der for mere end 20 år siden startede som en idé om at dække det ”tomrum” mellem de helt korte kurser (1 – 3 dage) og egentlige uddannelser (fra 1 år og opefter) indenfor området, har vist sig at være særdeles langtidsholdbar.

Uddannelsen adskiller sig også på et andet punkt, nemlig ved at være en kombination af selvstudie og workshops. Samtidig er udannelsen praktisk anlagt, med udgangspunkt i egen virksomhed og sluttende med gennemførelse af et projekt i egen virksomhed. Efter endt uddannelse kan man kalde sig logistikteknolog.

Uddannelsen har selvfølgelig undergået en løbende udvikling. De første år var selvstudiedelen inspireret af ”Forsvarets brevskole” – som det hed dengang.
I dag foregår den del af uddannelsen selvfølgelig elektronisk. Det skriftlige materiale, som kommende Logistikteknologer får udleveret ved opstart, er selvfølgelig opdateret og for en stor dels vedkommende elektronisk. I år har vi oprettet et forum på LinkedIn og lancerer lige nu Logistikskolens egen, selvstædige hjemmeside. Her kan kommende Logistikteknologer få et godt indblik i, hvad det vil sige at deltage på Logistikskolen. Ikke mindst vil man her kunne se, hvad virksomheden og man selv kan få ud af at deltage.

Mange har efter deres deltagelse udtrykt ønske om, at der kom en slags opfølgning på Logistikskolen.

Den opfordring har vi nu taget op! LinkedIn og en del af hjemmesiden specielt for alle logistikteknologer er blot første skridt i den retning.

Den 27. oktober 2010 blev alle kandidater inviteret til et gensyn med de andre logistikteknologer  på Teknologisk Institut i Taastrup. Vi havde sammensat et program for dagen, som skullel ses som en markering af 20 året for Logistikskolen. Temadagen skulle også ses som starten på en opfølgning på Logistikskolen – hvor du også er med til at bestemme indholdet af en mulig overbygning af Logistikskolen.

Så hvis du har gået på Logistikskolen og gerne ville opdateres – var her chancen.

Programmet for temadagen kan også ses på: www.logistikskolen.dk.

Adgangen til hjemmesiden www.logistikskolen.dk er gratis.

Yderligere information
Teknologisk Institut, Emballage og Transport, chefkonsulent Finn Olesen Zoega, telefon 72 20 31 70 eller på e-mail fzo@teknologisk.dk.