Metrologidag

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201204

Metrologidag

Metrologidag 2014 blev afholdt på Teknologisk Institut i Aarhus, den 20. maj 2014

Metrologidagen i Danmark er en del af "World Metrology Day", som vi fejrer, for at markere at meterkonventionen blev underskrevet den 20. maj 1875.

Metrologidagen i Danmark er arrangeret af DANIAmet og DI, og i år var der fokus på forsknings- og udviklingsprojekter inden for metrologi. I disse projekter samarbejder de bedste europæiske metrologiinstitutter for at skabe resultater til gavn for industri og produktion i Europa. Ved at deltage i projekterne kan de danske aktører inden for metrologi og måleteknik bringe ny viden hjem til Danmark og overføre den til danske virksomheder.

På programmet til Metrologidagen d. 20. maj havde vi blandt andet indlæg vedr. tre af de metrologiprojekter danske institutter og virksomheder deltager i - MeteoMet, Microparts og  PartEmission. MeteoMet er et projekt, hvor man udvikler metrologi for meteorologi altså måleteknik inden for vejr og vind. Micropart udvikler måletekniske metoder til at karakterisere produkter med mikrostrukturer ift. deres form og geometri. I PartEmission ser man på måling af forureing fra forbrændingsmotorer, bl.a. måling af partikelindhold.

Se alle præsentationer på side 02. Program og præsentationer.

Udstilling

På udstillingen, som var åben hele dagen var 13 forskellige virksomheder mødt op for at fremvise deres produkter og præsentere de seneste nyheder inden for sensorer og måleteknisk udstyr.