Markedsmodningsfonden mangler ansøgere

Anders Lyck Fogh-Schultz

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 87.

Markedsmodningsfonden mangler ansøgere

Står du og din virksomhed og mangler kapital til udviklingen af en ny velfærdsteknologi? Så er muligheden her.

En af de helt store offentlige danske investeringsfonde har for nylig været ude med en udmelding om, at de mangler ansøgere til midlerne. Normalt er det projektmagerne og iværksætterne, der mangler kapital til deres projekter – og der er typisk rift om fondsmidlerne.

Markedsmodningsfonden lancerede tidligere på året et tilbud om at give tilskud på op til 1,4 millioner kroner pr. projekt til iværksættere, der samtidig forsøgte at crowdfunde deres produkter. Men selv om pengene gives uden krav om, at iværksætterne skal opgive ejerandele for produktet/investeringen, så har kun syv virksomheder ansøgt om midler. Markedsmodningsfonden havde forventet mindst 20 ansøgere.

Godkender brugerne din ide, er der penge at hente

Ifølge Kristine Pontoppidan fra Erhvervsstyrelsen, der administrerer Markedsmodningsfonden, er der noget, der tyder på, at det er ideen med medfinansiering ved hjælp af crowdsfunding, der ikke er slået igennem:

- Det kan nogle gange være lidt svært for fonden at vurdere potentialet i forbrugerprodukt. Normalt tager ansøgerne en testpartner med, som er en stor virksomhed eller et universitet, der siger god for dem. Men hvis du har et forbrugerprodukt og tager to venner med, som siger, at ’det er en virkelig god ide’, så er det lidt svært at arbejde med.

Og netop derfor lancerede Markedsmodningsfonden tidligere i år tilbuddet om at få medfinansiering, hvis det også lykkes at crowdfunde projektet med minimum 250.000 kroner. På den måde er det (for)brugerne, der validerer projektets levedygtighed og markedspotentiale frem for fondens bestyrelse. Og netop interesse fra selve markedet er utrolig vigtig, når virksomheder skal udvikle forbrugerrettede produkter.

Crowdfunding handler om belønning

- Eksempler på succesfulde danske crowdfunding-projekter, er typisk fra de virksomheder, der ligger mange kræfter i kampagnen og ved, at det koster blod sved og tårer. Der er ikke noget, der hedder gratis penge, fortæller Kristine Pontoppidan.

Og så er det vigtigt, at man allerede fra starten har indset, at crowdfunding i sidste ende handler om belønning. Donorerne til en hvilken som helst kampagne vil have noget igen for deres penge – og støtte til almindelig etablering af virksomheden eller indkøb af nyt software er sjælden nok. Donorerne vil ofte gerne have en tidlig version af et forbrugerprodukt som belønning – fx computerspil, hardware og andre nye spændende teknologiske opfindelser.

Markedsmodningsfonden kan også hjælpe dig

Det handler således om, at man som ansøger har en god ide til et nyt forbrugerprodukt, der kan appellere til et bredt publikum allerede på tegnebrættet. Og så skal crowdfunding-kampagnen skrues rigtigt sammen, og der skal hårdt arbejde til. Hvis man ønsker at søge Markedsmodningsfonden om midler, er kravene:

  • At der er tale om en dansk virksomhed med det, der minimum svarer til to fuldtidsansatte
  • At virksomheden har potentialet til at skabe både vækst og arbejdspladser i Danmark
  • At virksomheden har i sinde at crowdfunde sit projekt med 250.00 kroner

Hvis man opfylder disse to formelle krav, kan man søge Markedsmodningsfonden om medfinansiering for mellem 250.000 kroner og 1,4 mio. kroner.

FAKTA:
Markedsmodningsfonden uddeler hvert år 135 mio. kroner til medfinansiering af crowdfunding-projekter. Det er to ansøgningsrunder årligt, og den første fandt sted i marts måned i år.
Næste ansøgningsfrist er 18. august 2015.

Kilde: Version 2