Mobility Management - styring af trafikken gennem trafikcentral

Finn  Zoëga

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 70.

Mobility Management - styring af trafikken gennem trafikcentral

Berlin Verkehrsmanagementzentrale eller VMZ er et offentligt-privat partnerskab mellem Siemens AG og bystaten Berlin. Selskabet blev dannet for at implementere et centralt trafikstyrings- og informationssystem for det tyske hovedstadsområde. Formålet med systemet er løbende at registrere og vurdere den trafikale situation for centralt at kunne overvåge og afvikle trafikken i Berlin. Dette omfatter private, erhvervsmæssige og offentlige transportmidler.

 VMZ vurderer løbende trafikdata for hele transportinfrastrukturen i Berlin samt skaber et udvalg af trafikprognoser på kort, mellemlang og lang sigt

En studiegruppe fra projektet I-GTS Intelligente GodsTransportSystemer aflagde centeret et besøg i maj måned 2010 på den nu nedlagte Tempelhof Lufthavn, hvor centeret er placeret.

Formålet med Berlin Verkehrsmanagementzentrale (kendt som VMZ Berlin i Tyskland) er at registrere, styre og vurdere trafiksituationen i Berlin løbende. VMZ Berlins infrastruktur ejes af byen Berlin, mens et joint venture mellem DaimlerChrysler Services AG og Siemens AG (VMZ Berlin GmbH) har en kontrakt på at drive centeret i 10 år. VMZ Berlin opererer i partnerskab med Berlins transportvirksomheder, Berliner Verkehrsbetriebe (BVG) og S-Bahn Berlin GmbH. DaimlerChrysler Services har leveret webcams.

INFRASTRUKTUR OG KONTRAKTER
Der er i dag installeret mere end 50 webkameraer og over 250 infrarøde sensorer rundt omkring i byen ved trafikknudepunkter som Potsdamer Platz og Autobahndreieck Funkturm. Disse er med til at registrere og opdatere trafikrelaterede data i det centrale VMZ Berlins computercenter (40 servere), der kontrollerer et stort antal udendørs elektroniske informationsdisplays og et netværk af eksisterende datacentre.

Gennem signaler fra infrarøde sensorer samt vurdering af billeder fra webcams i forbindelse med byggepladser og forskellige planlagte begivenheder i byen rapporteres og beregnes trafikken, og dette giver mulighed for at styre de mere end 2.000 trafiklys i byen.

Webkameraerne er installeret på betydelige trafikknudepunkter. Billeder af den aktuelle trafiksituation på steder såsom Autobahndreieck Funkturm, Potsdamer Platz og Alexanderplatz vises på display-paneler i hele byen og bliver opdateret hvert femte minut. Dette hjælper trafikanterne til at træffe kvalificerede beslutninger om den rute, som de vil tage

Inspiration til anvendelse i Danmark - I-GTS ONLINE TRANSPORTSERVICES

VMZ Berlin har udviklet en bred vifte af transportydelser i tillæg til den intermodale ruteplanlægger. For eksempel kan en bilist med adgang til VMZ Berlins webadresse få løbende information, herunder:

  • Trafiksituationen i Berlin
  • Anmeldelser af byggepladser
  • Vigtige trafik-relaterede begivenheder
  • Trafikbaseret ruteplanlægger for vejtrafik og kollektiv transport
  • Ankomst- og afgangstider på de to lufthavne i Berlin - Tegel og Schönefeld
  • Tidsplaner for offentlig transport
  • Et parkeringsinformationssystem
  • Bykortservice (gratis)

Projektet HEAVEN (sundere miljø gennem begrænsning af emissioner fra motorkøretøjer) er i øjeblikket under afprøvning på tværs af de europæiske byer. Real-time trafikdata er indsamlet fra et netværk af målepunkter og miljødata, der behandles og integreres i et Decision Support System (DSS) inden for VMZ Berlin. HEAVEN vil give prognoser for miljøpåvirkninger, der måles fra gade til gade i hele byen.