Når alting bliver en app away - også den næste timeløn

Hanne  Shapiro

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201415

Vil den 4. industrielle revolution medføre, at mange job bliver udbudt som opgaver på time eller dagsbasis i cyberspace på en af de mange digitale platforme som fx Amazon Mechanical Turk, Crowd-Flower, Upwork eller Uber? Der er en udvikling i gang, og vi

Når alting bliver en app away - også den næste timeløn

Vil den 4. industrielle revolution medføre, at mange job bliver udbudt som opgaver på time eller dagsbasis i cyberspace på en af de mange digitale platforme som fx Amazon Mechanical Turk, Crowd-Flower, Upwork eller Uber? Der er en udvikling i gang, og vi står over for en række strategiske valg med store konsekvenser.

World Economic Forums Global Agenda Council on the Future of Jobs har taget et kig ind i arbejdsmarkedet i 2020.

HR-direktører, strategichefer og bestyrelsesmedlemmer inden for ni sektorer, som i dag tilsammen repræsenterer omkring 12 millioner job, er blevet spurgt om deres forventninger til fremtidens job og til arbejdsmarkedet i år 2020 set i lyset af teknologiske udviklingstendenser og andre trends som en voksende global middelklasse, mega cities m.m.

Resultaterne er publiceret i rapporten The future of jobs, som blev offentliggjort i forbindelse med World Economic Forums Davos-møde i 2016. Rapporten tegner et billede af et arbejdsmarkedet, som er under markant forandring.

Op til 7,1 millioner job kan forsvinde som konsekvens af udviklingen inden for robotteknologi, kunstig intelligens og mobile teknologier.

Nye job vil opstå, men ikke i et omfang, som kan modsvare den jobdestruktion, som forventes at finde sted hen over de næste år. Samtidig vil de nye job være forankret i nye organisatoriske rammer.

Overskud på bekostning af regulering

Teknologiudviklingen sætter ikke alene pres på de nuværende job. Den medfører også, at det i langt større omfang bliver muligt og rentabelt at bryde en række job ned i mindre opgaver, som så kan udbydes på globalt tilgængelige digitale platforme såsom Amazon Mechanical Turk og fx Upwork og CrowdFlower, hvis det drejer sig om tjenester, som kan løses på distance.

Eller der kan være tale om platforme, som udnytter fysiske ressourcer eller services, som kræver fysisk tilstedeværelse, som Airbnb, TaskRabbit eller Uber.

Og det vil skabe en ny form for kapitalkoncentration, som er uendeligt langt fra de oprindelige forestillinger om en deleøkonomi.

Om end de forskellige platforme bygger på forskellige forretningsmodeller, så har de som hovedtræk til fælles, at overskuddet skabes ved at omgå eksisterende regulering – herunder skat, for brugersikkerhed, løn og arbejdsvilkår.

Endvidere udnytter platformene, at der på verdensplan er omkring 200 millioner ledige og en mindst lige så stor gruppe af mennesker, som arbejder i job, de ikke kan leve af.

Hvilke medarbejdere skal drive innovationen?

I Danmark har der været forbavsende lidt fokus på platformene både fra politisk side og fra fagforeningerne – på nær på Uber. Nogle har set Uber som et velkomment pust til en branche, som var blevet støvet på grund af dens monopollignende status. Andre har indset, at ”Uberficeringen” i praksis kan ramme stort set alle brancher og få markant indflydelse på ikke blot job og arbejdsvilkår, men også på virksomhedernes innovationskapacitet.

Hvis virksomhederne i et øget omfang anvender crowd workers ud fra et omkostningsrationale, så kan det koste dyrt i forhold til den medarbejderdrevne innovation. Både i de virksomheder, hvor kernearbejdskraften udgøres af faglærte og ufaglærte, og inden for videnservice.

Den danske model i fare

De digitale platforme dækker alle typer af arbejdsopgaver – også specialistopgaver.

Den høje ledighed blandt dimittender, et øget udbud af højtuddannede på globalt plan, effekterne af automation og ikke mindst kunstig intelligens sandsynliggør, at det danske arbejdsmarked for videnservice kan komme under et voldsomt pres i de kommende år. Resultatet kan blive, at flere ender som crowd workers. Ikke ud fra en iværksætterlyst, men af nødvendighed.

Hvis man ser på de nuværende timepriser, som tilbydes via platforme som Upwork, så peger det på, at forhold som løndannelse, retten til efteruddannelse, barsel m.m. kan blive en saga blot.

Trepartsforhandlingerne er skudt i gang, og en høj beskæftigelse af alle er et centralt punkt.

Ud fra princippet om rettidig omhu bør ikke alene den nuværende flygtningestrøm, men også beskæftigelseseffekterne af de digitale platforme, være obligatoriske dagsordenspunkter.

Læs mere

Du kan læse mere emnet i World Economic Forums rapport The future of jobs.