Natursten i det danske Byggeri - Realdania-projekt om natursten

Natursten har været anvendt som byggemateriale i mange århundreder. Naturstens mangfoldige udseende har gennem historien givet anledning til, at arkitekter, bygherrer og kunstnere har benyttet netop dette materiale til at give bygninger, monumenter og andre kulturskatte deres særlige præg. Natursten indgår således som en essentiel del af den danske bygnings- og kulturarv, og kan kun meget sjældent erstattets af andre materialer uden at ændre det oprindelige æstetiske indtryk.

Natursten er værdsat og kendt for deres varierende udseende, som tilfører et byggeri et helt unikt præg. Variationen er dog ikke kun af æstetisk karakter, men omfatter i høj grad også forskelle i styrke- og holdbarhedsmæssige egenskaber.

Også i det moderne nybyggeri har natursten ofte en fremtrædende rolle og kan bl.a. ses på facadebeklædning af prominente bygninger i Danmark såvel som i resten af verden. Opmærksomheden på naturstens egenskaber er vokset gennem de seneste årtier, da der desværre er set mange tilfælde, hvor fejlagtigt valg og vedligehold af natursten har resulteret i bekostelige restaureringer og/eller udskiftninger.

Langt hovedparten af disse skader kunne være undgået, da viden om korrekt anvendelse af natursten rent faktisk eksisterer. Problemet ligger i, at denne viden ikke er samlet på en overskuelig og let anvendelig måde og dermed ikke er alment tilgængelig.

Dette var baggrunden for, at Teknologisk Institut og Rambøll i 2006 ansøgte Fonden Readania om støtte til et projekt med det overordnede formål at samle og bearbejde den eksisterende viden om natursten i byggeriet.

Projektet ”Natursten i det danske byggeri” er afsluttet, og hovedresultatet af projektet er at finde i syv anvisninger: Kan downloades her.

  • Anvisning nr. 1 – Natursten, geologi og egenskaber
  • Anvisning nr. 2 – Natursten og lovkrav                           
  • Anvisning nr. 3 – Valg af natursten
  • Anvisning nr. 4 – Natursten og dimensionering af facader
  • Anvisning nr. 5 – Natursten og dimensionering af gulve og belægninger (Afventer færdiggørelse)
  • Anvisning nr. 6 – Natursten – drift og vedligehold
  • Anvisning nr. 7 – Graffiti på naturstensoverflader

Anvisningerne henvender sig primært til professionelle brugere så som importører, entreprenører, bygherrer, arkitekter og rengøringsfirmaer. Men også f.eks. private boligejere, som ikke nødvendigvis er branchekendte, vil kunne få udbytte af anvisningerne.

Udbredelse af den viden, der er samlet i anvisningerne, vil kunne øge kvaliteten af fremtidens byggeri samt medvirke til, at en gentagelse af fortidens fejl undgås.

 
 
Tine  Aarre

Jeg er din kontaktperson

Tine Aarre
Laboratorieleder
Beton
+45 72 20 21 61
 
 

Skriv til mig

Send
 
Taastrup
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 20 19
Aarhus, Teknologiparken
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 10 19
Roskilde, DMRI
Maglegårdsvej 2
4000 Roskilde
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 27 44
Kursusadministration
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Telefon 72 20 30 00