Nye tider for byggematerialers egenskaber

Mette  Glavind

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 20.

Nye tider for byggematerialers egenskaber

Byggematerialers bidrag til energiforbrug samt materialernes påvirkning af både miljø og indeklima, er på dagsorden i Divisionen for Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut, der opruster for at hjælpe byggebranchen med at leve op til stadig strengere krav fra både EU, bygningsklasse 2020 og slutbrugerne.

Af Christine Larsen, januar 2013

Med bygningsklasse 2020 lægger Danmark sig i front i EU i forhold til formulering af krav til bygningers fremtidige energiforbrug til såvel nybyggeri som renovering. Samtidig strammes lovgivningen i EU og Danmark i forhold til materialers miljøpåvirkning, herunder påvirkning af indeklimaet.

Eksisterende byggematerialer har svært ved at leve op til de mange og ofte modsatrettede krav, der stilles af såvel lovgivere som slutbrugere. Eksempelvis er et traditionelt trævindue truet af fremtidens BR20 krav til varmetab. Samtidigt forventes fremtidens vinduer at være bæredygtigt fremstillet, lettere end nutidens lavenergivinduer samt at have lang levetid med et minimum af vedligeholdelse.

Lignende udfordringer ses for andre byggematerialer og – komponenter, fx i forhold til vurdering og dokumentation af miljøbelastning, emission og sundhedsskadelige stoffer, som både europæisk og national lovgivning stiller krav om i fx REACH, BPD og indeklimastandarder. Løsningen af disse udfordringer kræver radikal nytænkning og adgang til nye teknologier.

Fra udfordring til konkurrencemæssig fordel
De udfordringer har fået Byggeri og Anlæg til at sætte gang i en aktivitetsplan for divisionen, som tager fat på netop disse centrale udfordringer for byggematerialeindustrien.

”Vores ambition er at hjælpe de danske materialeproducenter med at efterleve de kommende krav og samtidigt give dem en mulighed for at vende de strenge krav til en konkurrencemæssig fordel på eksportmarkederne”, siger Direktør for Byggeri og Anlæg, Mette Glavind.

I den nye aktivitetsplan, har Byggeri og Anlæg særligt fokus på tre materialekategorier: smarte materialer, lette og stærke materialer samt grønne materialer.

Smarte materialer vil typisk kunne ændre egenskaber eller struktur efter behov, fx afgive eller optage varme efter behov, er selvrensende, intelligente eller faseskiftende. Lette og stærke materialer kan få stor indflydelse på produkters samlede miljøprofil, fx i forhold til energiforbruget til transport. Materialet vil typisk veje væsentlig mindre end det materiale det erstatter, som eksempel kan nævnes kompositmateriale, som fundamentalt kan ændre den måde vi bygger på. Grønne materialer har en bæredygtigt profil og vil være fremstillet af naturlige (ikke-fossile) biomaterialer, genbrugsmaterialer eller have et lavt energi- eller ressourceforbrug. Til denne kategori hører også materialer med en reduceret påvirkning af bygningers indeklima.

”Vi har udvalgt de tre kategorier fordi det er dem vi tror på som fremtidens byggematerialer” siger Mette Glavind og fortæller, at de nye udfordringer også kræver ændringer og opkvalificering i divisionen.

”Traditionelt set har de kommercielle ydelser for divisionen været målrettet dokumentation som fx mekanisk prøvning af et byggemateriale i forhold til CE-mærkning” siger Mette Glavind. Hun fortæller, at målsætningen nu er, at divisionen udvikler faglige kompetencer og ydelser, som kan bidrage til det komplette udviklingsforløb – fra idé/krav til konceptudvikling, udvikling, fremstilling af prototype og selvfølgelig dokumentation. Samtidig opkvalificeres laboratorierne, så de er udstyret til at kunne dokumentere tekniske egenskaber for de nye materialer og også til fremstilling af prototyper.

Mette Glavind er ikke i tvivl om, at de nye ydelser er efterspurgte og hun fortæller, at flere virksomheder allerede i dag ser kravene som en kommende konkurrenceparameter og også efterspørger ny viden og teknologi inden for området.

 

Billedet øverst: Nye grønne fibermaterialer kan være baseret på neddelt halm. Danmark producerer årligt 5-6 millioner ton halm, hvoraf 2 millioner ton bliver anvendt i fjernvarmeproduktionen mens 2 millioner ton spildes enten ved afbrænding på marken eller ved at blive nedpløjet i denne.