Nyt værksted for højteknologisk betonæstetik

Betonværksted

Nyt værksted for højteknologisk betonæstetik

Teknologisk Institut inviterer til åbning af nyt højteknologisk betonværksted onsdag d. 20. juni 2007 kl. 15-17 på Gregersensvej i Taastrup.

Ny teknologiTeknologisk Instituts nye højteknologiske betonværksted er tiltænkt en betydelig rolle i udviklingen af den danske betonproduktion. Værkstedets udstyr, som blandt andet tæller en robotcelle og et fuldautomatisk blandeanlæg, muliggør forskning i nye metoder til automatisk produktion af betonkonstruktioner − især med fokus på at udnytte betonens formbarhed og store uforløste æstetiske potentiale.

Det højteknologiske betonværksted bliver omdrejningspunkt for det nystartede forskningsprojekt Unikabeton. Projektet, som er støttet af Højteknologifonden, samler førende viden inden for arkitektur, betonteknologi og robotteknologi om det overordnede formål: At udvikle nye industrielle metoder til produktion af unikke betonkonstruktioner. Dette vil muliggøre en spændende og individuel betonarkitektur som et realistisk alternativ til dagens standardløsninger. Via digitale tegninger skal værkstedets robot blive i stand til at tilvirke støbeforme i nye, fleksible formmaterialer, som fyldes med en skræddersyet beton blandet på det fuldautomatiske blandeanlæg.

Tid og sted

Onsdag d. 20. juni 2007 kl. 15-17 på Teknologisk Institut, Betoncentret, Gregersensvej, indgang 4, 2630 Taastrup.

Tilmelding er nødvendig til Jeanette von Mehren (tlf. +45 7220 2228 eller mail jeanette.von.mehren@teknologisk.dk)

Program

15.00 - 15.10: Adm. direktør Søren Stjernqvist, Teknologisk Institut
15.10 - 15.20: Direktør Carsten Gaarn-Larsen, Højteknologifonden
15.20 - 15.30: Underdirektør Henrik Anker, Giben Scandinavia a/s
15.30 - 15.40: Direktør Peter Kofoed, MT Højgaard a/s
15.40 - 16.00: Demonstration af anlægget i aktion
16.00 - 17.00: Servering af en let anretning