Offentlige forlystelser - Ild i r…. på Smukfest

Morten  Ulletved

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 93.

Offentlige forlystelser - Ild i r…. på Smukfest

I 2009 gik Skanderborg Festival i luften med en ny forlystelse, hvor deltagerne kunne danse i ild. Certificering & Inspektion testede sikkerheden inden, så det kun blev sjovt og ikke livsfarligt.

Udover D.A.D., Tina Dickow, Thomas Helmig, Sys Bjerre og mange andre kunstnere, kunne gæsterne på årets Skanderborg Festival forlyste sig med Dance Dance Immolation – nærmere bestemt en installation, hvor man danser med ild og flammer som straf og belønning for, hvor godt eller dårligt, man danser. Arrangøren af den nye forlystelse var eventvirksomheden, Ersted & Rydahl, der har hentet konceptet i USA. Dance Dance Immolation er en videreudvikling af det populære arkade videospil, Dance Dance Revolution, og ideen er, at man mod en konkurrent, danser på trykfølsomme felter, der er tilkoblet en computer med et stort display / storskærm. Under spillet viser computeren på storskærmen, hvordan man skal træde og danse på felterne i takt til musikken. Når spilleren danser rigtigt, belønnes han med salut-ild fra de lodret monterede flammekastere bag ved storskærmen. Danser han forkert, omspændes han til gengæld helt af flammer - til tilskuernes store begejstring.

S Festival 2-500

Ild og vand om aftenen
Spillerne er iført en isoleret aluminiseret brandhæmmende heldragt med lufttilførsel. Man ligner faktisk lidt en rummand. Dance Dance Immolation var bygget op ude på en af søerne i forbindelse med festivalen, så det så flot ud med kombinationen af ild og vand i mørket om aftenen. Forlystelsen var på den måde både til fornøjelse for den, der prøvede den, og for tilskuerne, fortæller konsulent Morten Ulletved fra Certificering & Inspektion. Han er en del af det særlige team, der har til opgave at teste og godkende de mange forlystelser, der findes i f.eks. tivolier, forlystelsesparker og – nu altså også – på festivalpladserne.

Fotos og beskrivelser
Vi blev allerede ved årsskiftet kontaktet af Ersted & Rydahl og har været i dialog med dem løbende frem til den endelig test og godkendelse af installationen. Vi fik tilsendt beskrivelser, tekniske diagrammer og fotos, men fordi vi ikke kender denne type forlystelse i Danmark, var det lidt svært at forstå konceptet. Så derfor blev vi hurtigt enige om, at tage ud og kigge på den en ekstra gang, før vi foretog selve kontrollen. Da vi ankom, var man ved at opstille flammekasterne og bygge en midlertidig ”tømmerflåde” til dansearealet. Brandvæsnet havde netop været på besøg for at tjekke de slanger med gas, der sørger for brændstof til flammerne, fortsætter Morten Ulletved. Det indledende besøg bød på en gennemgang af teknikken og en generel snak om sikkerhed og skiltning.

Jan i flammer
Da vi efter et par dage fik en klarmelding fra Ersted & Rydal, var turen kommet til en mere formel test og godkendelse af installationen. Tilfældigvis ville Jan Laursen, der normalt arbejder som tekniker på vores prototypelaboratorium, gerne med. Og da vi kom ud på festivalpladsen, meldte han sig endda frivilligt til at teste installationen. Så den dag var Jan virkelig i ilden, siger Morten Ulletved med et smil. Til trods for det morsomme i situationen, foregik testen med stor alvor og grundighed. 

S Festival 1-500
Vi tjekkede f.eks., hvordan instruktørerne hjalp ham med at få selve dragten på. Instruktørerne var fra USA, så det var jo vigtigt, at de tog højde for sprogvanskelighederne, og at de var opmærk-somme på, at åbninger blev lukket forsvarligt osv. Iført dragten bliver man fulgt ud til selve platformen, hvor man skal danse. Her får man en kort intro, og man får headset på, så man kan høre instruktøren og musikken. Vi tjekkede, at alt dette foregik sikkert og klart, og vi tjekkede også, at man fik grundigt forklaret, hvad man skulle gøre, hvis man ville stoppe spillet i utide, fordi man blev bange el.lign. Det er vigtigt, at den, der prøver forlystelsen her, er sikker på, hvordan kommunikationen foregår, forklarer Morten Ulletved.

Var hegnet højt nok?
Så testede vi selve spillet - musikken gik i gang, og Jan blev omspændt af flammer. Vi tjekkede, om instruktørerne kom for tæt på, og om noget af udstyret skulle flyttes. Vi tjekkede også selve konceptet - om afstraffelsesflammerne kun kom, når man dansede forkert - dette var sådan mere generelt for at kontrollere, om der var styr på det. Dernæst tjekkede vi adgangsforholdene. Var hegnet højt nok? Og det vil sige: Var det over 1,10 m., så det kunne holde publikum ude? Vi var ret tilfredse med, at installationen var placeret ude på søen, for det ville holde de fleste publikummer på afstand. Vi tjekkede også, at alle skilte var, som de skulle være, forklarer Morten Ulletved. Han tilføjer, at alt virkede rigtigt professionelt og i orden. Det eneste der skulle rettes, var et skilt, der manglede noget, og et trådhegn, der var i stykker.

En meget varm oplevelse
Ellers var det vigtigste for os at indskærpe, at spillerne skulle være over 18 år og ikke måtte være berusede, understreger Morten Ulletved. ”Forsøgskaninen” i flammerne, Jan Laursen, er stadig glad for at han var den første i Europa i Dance Dance Immolation.

Det var en meget varm oplevelse, men helt vildt skægt. Underlig følelse, at man kan få sig selv til at gå ud på den der platform, og at der så er nogen, der stikker ild til én. Det var altså meget varmt, men det forsvandt ligeså hurtigt som flammerne. Det var også overfedt, at gå hjem til venner og familie og fortælle om det, fortæller Jan Laursen.

Glad for samarbejdet med Teknologisk Institut
Vi foreslog Dance Dance Immolation til forskellige festivaler - også Roskilde, som desværre ikke ville ha’ den, fordi de havde klima-tema i år og derfor havde lidt svært ved at retfærdiggøre at brænde gas af, forklarer Martin Ersted, der er den ene af de to indehavere i Ersted & Rydahl. Han fortæller yderligere, at ca. 200 gæster på Skanderborg Festivalen prøvede danseinstallationen, og at de alle var helt vilde med oplevelsen af at være SÅ tæt på ild.

Men vi havde en del udfordringer, i første omgang fordi selve opstillingen af sikkerhedsgrunde skulle være på en sø, der - viste det sig - var fuld af igler, lige der, hvor tømmerflåden skulle placeres. Desuden var det også en udfordring at sortere de berusede folk fra. Dem var der en del af, for vi kørte jo med installationen fra kl. 22-01, hvor vi havde brugt den sidste af fire 33 kilos gastanke. Det var en meget positiv oplevelse at samarbejde med Teknologisk Institut. Vi var i kontakt med flere andre myndigheder, og mange var ret skeptiske i forhold til projektet. Folkene fra Teknologisk Institut virkede derimod åbne og interesserede i teknikken og konceptet, slutter Martin Ersted.

Billedet viser test af forlystelsen.