Optimal udnyttelse af solcelle-el i enfamiliehuse - Batterier eller varmepumpe til lagring af solcelle-el i énfamiliehuse

Iben  Østergaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 23 94.

Optimal udnyttelse af solcelle-el i enfamiliehuse - teststand

Optimal udnyttelse af solcelle-el i enfamiliehuse - Batterier eller varmepumpe til lagring af solcelle-el i énfamiliehuse

Forsøg med solceller kombineret med hhv. batterier og varmepumpe har affødt nogle tips til husejere, rådgivere, håndværkere og andre, der gerne vil lagre solcelle-elektricitet i hjemmet – frem for at levere det til el-nettet. Disse tips samt beskrivelser af forsøgsopstillinger, konklusioner m.m. finder du på disse sider.  

I forsøget er der testet to systemer med batterier og én varmepumpe, og de samlede resultater fra projektet, som er støttet af Elforsk, kan ses i rapporten: ”Optimal udnyttelse af udnyttelse af solcellel i énfamiliehus” (link til rapporten findes nederst på siden).

De to batterilagringssystemer på ca. 5 kWh er til supplement til henholdsvis eksisterende solcelleanlæg, der allerede har en vekselretter og til solceller uden vekselretter (typisk ny-etablering eller ved udskiftning af eksisterende vekselretter). Forskellen på de to systemer er hovedsageligt inverteren.

Den overordnede konklusioner er, at den samlede cyklus-effektivitet ligger på ca. 75 - 80 %, hvoraf langt det største tab er på inverteren. Et godt råd er, at man køber et samlet system, hvor leverandøren garanterer, at batteri og inverter kan fungere sammen. Og så skal man populært sagt hellere købe inverteren lidt for lille end lidt for stor, idet de store tab ligger ved tomgang eller lave belastninger.

I beregningsprogrammet kan du finde besparelse, tilbagebetalingstider m.m. ved installering af batterilagre til solcelleanlæg.

Varmepumpen er en brugsvandsvarmepumpe, hvor forsøget har målt effektiviteter ved opvarmning af brugsvand ved forskellige temperaturer. Det er således – ikkeoverraskende klarlagt, at varmepumpens effektivitet falder drastisk med stigende beholdertemperatur. Effektiviteten var således knap 3 ved 34 grader beholder temperatur, mens den var under 1 ved 54 grader. En varmepumpe med ca. 200 liter vand kan lagre ca. 5 kWh – svarende til batterierne i projektet.

Konklusioner for batterilagre

Forsøget med det første batterisystem viste en fremragende funktion af selve batteriet, men en mere tvivlsom funktion af inverteren. Det er uhyre vigtigt, at der ikke er for store tab i effektelektronikken i de lange perioder, hvor systemet kører med lav belastning eller er i stand by mode.

Forsøget med det andet batterisystem viste, at det var vanskeligt overhovedet at få adgang til produkter med fuld dokumentation og funktionsduelighed i forhold til li-batterier. Det viste sig også at forbruget ikke bare er et spørgsmål om effekt men også reaktive og harmoniske strømme som kan give anledning til alvorlig fejlmåling.

Muligheder for fleksibelt elforbrug

Projektet har vist at der er flere tekniske muligheder for at tilpasse elforbruget i den enkelte husholdning ved hjælp af energilagring i termisk masse eller i batterier. Med de betydelige effekter der bliver produceret fra typiske husstands-solcelleanlæg er det dog vanskeligt at flytte forbruget så meget, at det kommer til at udnytte den fulde produktion. Der er simpelthen ikke effekt nok i de fleste apparater, bortset fra komfur og evt. elvarme. Fremtidige projekter kan derfor passende se på elvarme som en mulighed for at optage store effekter, for eksempel i højtemperatur keramiske varmelagre (akkumulerende elvarme).