Overset miljøgevinst ved beton bør undersøges nærmere - Tekstversion

Mette  Glavind

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 20.

Overset miljøgevinst ved beton bør undersøges nærmere - Tekstversion

Artikel af Journalist Jan Broch Nielsen
Publiceret i Dansk Beton, nr. 2, maj 2006

Nordisk projekt sætter forsigtige tal på en overset miljøgevinst ved brug af beton. Værd at undersøge nærmere, mener cementindustrien. Gevinsten ligger for langt ude i fremtiden, siger Energistyrelsen.

Betons miljøregnskab er måske mere positivt end hidtil antaget. Det viser et projekt, som en række nordiske videncentre og virksomheder har udført for Nordisk Innovationscenter.

Projektet sætter tal på, hvor meget CO2 beton optager fra luften, efterhånden som betonen karbonatiserer. Det er absolut ikke ubetydelige mængder, mener centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut, der har været koordinator for projektet.

"Der er tale om mængder, der meget vel kan have betydning for det nationale CO2-regnskab", mener hun.

Det gælder ikke mindst i lande som Danmark, hvor betonaffald typisk nedknuses og genanvendes. Resultaterne tyder på, at op til 90 procent af nedknust beton kan være karbonatiseret efter 100 år. Det betyder, at betonen har genoptaget over halvdelen af den CO2, der oprindeligt blev frigivet ved fremstilling af den cement, som indgår i betonen.

"Processen sker hver eneste dag, fordi vi hele tiden nedknuser gammel beton. Det betyder en CO2-reduktion, som samfundet hidtil ikke har været opmærksom på", siger Mette Glavind, som siden januar, hvor projektet blev afsluttet, har fået adskillige henvendelser fra hele verden med ønske om at se rapporterne.

Jesper Sand Damtoft, forskningsdirektør hos Aalborg Portland, var formand for projektets styregruppe. Han finder resultaterne interessante og positive - men peger samtidig på, at der er brug for flere undersøgelser.

"Datagrundlaget er forholdsvis lille, fordi projektet blelv gennemført for et begrænset budget. Derfor mener jeg, at der er brug for et større projekt, gerne på europæisk plan, til at dokumentere effekten. Den europæiske cementindustri har allerede vist stor interesse for resultaterne", siger han.

Hos Energistyrelsen er interessen for at anvende den nye viden derimod begrænset:

"Vi går næppe videre med disse resultater. Den positive effekt ligger langt ude i fremtiden i forhold til cementproduktionen, og optagelsen af CO2 sker et helt andet sted end udslippet", siger teknikumingeniør Finn Josefsen fra Energistyrelsen.

Karbonatisering af beton skyldes, at betonens indhold af kalciumhydroxyd reagerer med CO2 og danner kalciumkarbonat. Dermed går processen i ring, idet en central proces ved fremstilling af cement er opvarmning af kalciumkarbonat, så der frigives CO2.