Ph.d. ansøgning sendt til ph.d. udvalget

Ansættelse - thumpnail

Ph.d. ansøgning sendt til ph.d. udvalget

Teknologisk Institut har været med til at indesende en ph.d. ansøgning til ph.d. udvalget under Teknisk Fakultet på Syddansk Universitet.

Formålet med RoBlood projektet er at afdække mulighederne for at automatisere blodprøvetagning på mennesker, med henblik på at konkretisere mulighederne tilstrækkeligt til at etablere et udviklingsprojekt finansieret af f. eks. højteknologifonden, vækstfonden og/eller private investorer.

De væsentligste interessenter er indtil videre: Klinisk Kemisk afdeling ved Vejle Sygehus, RoboCluster, Teknologisk Institut, VTI/LUNA ved Syddansk Universitet, og institut for industrielt design ved Kolding Designskole.

Derudover arbejdes der på at inddrage relevante medico tekniske virksomheder i projektet, og der er indtil videre etableret samarbejde med BK-medical (tidligere Brüel og Kjær), og Danmeter.

Videncenter for Teknologisk Innovation (ved IOT), har valgt at gå aktivt ind i projektet sammen med RoboCluster og Teknologisk Institut, da projektet placerer sig centralt i forhold til alle tre institutioners strategi om at supplere positionen inden for industriel automation/robotter, med tilsvarende avanceret automation i sundhedssektoren og landbruget.

Ud over muligheden for at løse et konkret langsigtet problem i forhold til blodprøvetagning, har RoBlood et stort potentiale for at levere relevante erfaringer inden for medico-automation og samspillet mellem menneske/maskine generelt.