Teknologiske serviceydelser - nu også på polsk

Teknologisk Institut har købt aktiemajoriteten i den polske virksomhed FIRMA 2000 i Warszawa for at udbygge forretningerne i Polen til gavn for dansk erhvervsliv.

Gennem de seneste år har Teknologisk Instituts omsætning i Polen ligget på et betydeligt millionbeløb. Teknologisk Instituts ledelse vurderer, at Polen er et land i en rivende udvikling og et både stort og vigtigt marked for andre danske virksomheder og produkter.

- Vores etablering i Polen skal bane vejen for, at dansk erhvervsliv fremover får gavn af vores engagement i Polen og vores brede netværk til aktørerne på det polske marked, siger administrerende direktør Søren Stjernqvist.

Teknologisk Instituts køb er baseret på et langvarigt succesfuldt samarbejde med FIRMA 2000 om store træningsopgaver for polske virksomheder under EU’s PHARE program samt landsdækkende træningsprojekter inden for innovation og hjælp til nystartede mindre virksomheder i det østlige Polen. Dette er finansieret af EU’s Struktur- og Socialfondsmidler samt midler fra det polske økonomiministerium. 

Markedet for konsulentydelser i Polen er præget af betydelige offentlige tilskud via EU-midler og polske statsmidler. Og med de kommende erhvervsstøtteprogrammer for perioden 2008-2013 er det muligt for Teknologisk Institut at udbygge de polske aktiviteter.

Engagement uden for Danmarks grænser
- I en globaliseret verden er det vigtigt, at Teknologisk Institut som en videntung virksomhed engagerer sig uden for landets grænser, når mulighederne foreligger. Vi forventer, at markedet langsomt vil tilpasses almindelige kommercielle vilkår, som vil åbne op for salg af andre af Instituttets produkter på det polske marked. Beslutningen om køb af majoritetsandelen skal således ses i lyset af disse markedsmuligheder, siger Søren Stjernqvist.

Centerchef Lars Drejer fra Internationalt Center på Teknologisk Institut er udpeget som formand for bestyrelsen i FIRMA 2000. De polske ejere Marcin Opas og Janusz Sytek, som begge bevarer en ejerandel af firmaet, er ansat som henholdsvis direktør og vicedirektør for FIRMA 2000.

- Vi glæder os til at øge aktiviteterne i Polen og hermed på sigt hjælpe dansk erhvervsliv med at etablere sig på det polske marked, understreger Søren Stjernqvist.

Yderligere oplysninger fås ved direkte henvendelse til Lars Drejer, Teknologisk Institut, på telefon 72 20 20 81 og E-mail: lars.drejer@teknologisk.dk eller ved henvendelse hos Søren Stjernqvist, Teknologisk Institut, på telefon 72 20 20 01 eller E-mail: soren.stjernqvist@teknologisk.dk. Se også www.teknologisk.dk.

Skærm der viser afgående fly i Kastrup Lufthavn
 

 
 
Lars  Drejer

Jeg er din kontaktperson

Lars Drejer
Direktør
Internationalt Center
+45 72 20 20 81
 
 

Skriv til mig

Send
 
Taastrup
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 20 19
Aarhus, Teknologiparken
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 10 19
Roskilde, DMRI
Maglegårdsvej 2
4000 Roskilde
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 27 44