Stort marked for kvalitet i erhvervsbyggeri

Langt størstedelen af de videnintensive virksomheder i Danmark mener, at kvaliteten af virksomhedens bygninger har betydning for deres virksomheds konkurrencekraft. Det viser nye tal fra Danmarks Vækstlag™.
Der er behov for kvalitet i byggeriet. Det åbner nye muligheder for innovative virksomheder i byggebranchen.

Kvalitet i erhvervsbyggeri betyder for en række erhvervsledere bedre omdømme, bedre indtjening og større tiltrækningskraft på nye medarbejdere. Alt sammen af betydning for virksomhedens konkurrencekraft. Teknologisk Institut har i Danmarks Vækstlag™ spurgt omkring 1000 direktører i videnintensive virksomheder om betydningen af kvalitet i byggeriet.

- Kunderne i erhvervslivet har høje forventninger til byggebranchen, og de efterspørger kvalitet af enhver art. Det skal de innovative virksomheder i byggebranchen gribe – og udvikling og nytænkning skal stå højt på dagsordenen hos den enkelte virksomhed, siger Bjørn Lykke Jensen, direktør for Byggeridivisionen på Teknologisk Institut.

- Byggebranchen har travlt, og mange har svært ved at finde tiden. Men kvalitet og innovation er konkurrenceparametre, der skaffer mere spændende opgaver.
Det tiltrækker jo også dygtige og motiverede medarbejdere. Mange virksomheder samarbejder med videninstitutioner som Teknologisk Institut, når der skal udvikles eller læres nye teknologier, slutter Bjørn Lykke Jensen.

Teknologisk Institut har kontakt til over 1000 små og mellemstore virksomheder i byggebranchen hvert år. Instituttet har både fokus på nye samarbejdsformer og på anvendelsen af fremtidens teknologier i byggebranchen fra udvikling af materialer,
fx glas med indbyggede solceller, til nanoteknologi, intelligente energisystemer, indeklima og ventilation.

Mere information
Tallene er indsamlet i november 2007.
Læs notatet: ”Stor efterspørgsel på kvalitet i erhvervsbyggeriet” på www.teknologisk.dk/vaekstlag.

Pressekontakt
Direktør Bjørn Lykke Jensen,  mobil 72202108
Chefkonsulent Stig Yding Sørensen om Danmarks Vækstlag, tlf. 7220 2704.

 
 

Jeg er din kontaktperson

Stig Yding Sørensen
Teamleder
Analyse og Erhvervsfremme
+45 72 20 27 04
 
 

Skriv til mig

Send
 
Taastrup
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 20 19
Aarhus, Teknologiparken
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 10 19
Roskilde, DMRI
Maglegårdsvej 2
4000 Roskilde
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 27 44