Udvikling af komponenter til polymerbrændselsceller (LT PEM FC og HT PEM FC) Projektet er afsluttet. Projektet var et forstadie til projekterne Masseproduktion af brændselsceller og Energimaterialer. Projektstart februar 2007. Forventet afslutning januar 2010. De danske virksomheder IRD Fuel Cells A/S of Danish Power Systems arbejder sammen med Teknologisk Institut om at udvikle billige materialer og produktionsegnede komponenter til polymerbrændselsceller i et treårigt projekt. Foreløbig har Teknologisk Institut udviklet et pakningsmateriale, som kan anvendes til to typer brændselsceller, der har en arbejdstemperatur på henholdsvis 80ºC og 150ºC. I øjeblikket fokuseres der på selve fremstillingsprocesserne for de nye pakningsmaterialer. Herefter skal materialet afprøves i rigtige brændselsceller. Parallelt med arbejdet omkring pakninger udvikles såkaldte bipolære plader. - Prisen for bipolære plader skal ned på omkring 50 EUR pr. kvadratmeter, før et egentligt kommercielt gennembrud kan finde sted. Men vi tror på, at projektet vil være med til at sikre, at vi i fremtiden billigt og let vil kunne producere brændselsceller baseret på brint, udtaler udviklingschef Steen Yde-Andersen fra IRD Fuel Cells A/S. Komponenterne udgør de centrale dele i brændselscelleanlæg, der producerer energi på bæredygtig vis. Det kunne være i et gasfyr, der ud over varme også producerer strøm til boligen. Brændselscellens foretrukne brændstof er ren brint, som kan leveres gennem naturgasnettet. Mål for projektet
Deltagere
Vil du vide mere? | Jeg er din kontaktpersonJens ChristiansenSektionsleder Plastteknologi +45 72 20 24 98 Skriv til mig |
