Projektstart 1. januar 2009. Afslutning 30. september 2011. Projektet afsluttet Projektet om indkapsling af biocider har til formål at fremstille et nyt bundmalingssystem, hvor frigivelsen af biocid til omgivelserne sker kontrolleret. Konventionel bundmaling afgiver især i tiden lige efter påføring større koncentrationer af biocid end nødvendigt for bekæmpelse af begroning. I projektet udvikles et nyt bundmalingskoncept, der er i besiddelse af den grundegenskab, at systemet afgiver en konstant mængde biocid, der netop er nok til at forhindre begroning. Denne kontrollerede frigivelse af biocid opnås ved indkapsling af biocidet i en skal af silika, der er konstrueret med en tykkelse og porøsitet, så netop den ønskede mængde biocid frigives. Derved opnås, at mindre mængder biocid frigives til vandmiljøet, og at bundmalingens effekt mod begroning kan forlænges. Deltagere
Aktiviteter | Jeg er din kontaktpersonGitte SørensenKonsulent Kemi- og Bioteknik +45 72 20 10 95 Skriv til mig |
