Low cost VAV til kontorbygninger Projektstart maj 2009. Afslutning efteråret 2011. Projektet er afsluttet. I forbindelse med større renoverings- og moderniseringsprojekter primært i det ældre kontorbyggeri med det formål blandt andet at forbedre energimærket, er der trods det generelt relative store energiforbrug til ventilation/køling en tilbageholdenhed med gennemgribende renoveringer/ændringer af det eksisterende ventilationssystem. Konsekvenserne for det atmosfæriske- og termiske klima, og komponenternes indbyrdes påvirkninger, er svære at overskue selv for fagfolk med indsigt i ventilationsteknik og bygningsfysik. Det kommer tydeligst til udtryk i de tidligere ELO rapporter og i de nuværende Energikonsulent rapporter, hvor anbefalede tiltag indenfor ventilation dels er sparsomme, dels går på mere ”simple” ting som udskiftning af ventilator, motor, pumpe m.m., dvs. mest fokusering på selve ventilationsaggregatet og dets komponenter. Mål for projektet Løsningskonceptet er optimering af indblæsningssiden (armatur & kanalopbygning), således at indblæsningsluftmængden og indblæsningstemperaturen kan varieres i nødvendigt omfang. Det forventes at energisparepotentialet vil være i samme størrelsesorden som ved renovering til et fuldt VAV-anlæg, men til omkostninger der udgør ca. 20 % i forhold til VAV-anlægget. Løsningskonceptet demonstreres i kontorbygning. Deltagere
| Jeg er din kontaktpersonChristian DrivsholmSeniorkonsulent Energieffektivisering og Ventilation +45 72 20 13 80 Skriv til mig |
