Nordlog
Projektet er afsluttet.
Projektstart oktober 2008. Forventet afslutning februar 2010.

Øresund Logistics, et netværk, som samler Øresundsregionens virksomheder, videncentre og universiteter på logistikområdet, har fået bevilget et netværksprojekt, som Teknologisk Institut, RFID test- og videncenter indgår i og deltager som projektleder i for et af delprojekterne. Projektet er et led i Vækstforum, Hovedstadens udviklingsarbejde.
Mål for projektet
Projektets mål er at styrke Hovedstadsregionens handels-, logistik- og transportklynge i forhold til Nordeuropa og Østersøområdet ved at forbedre rammevilkårene for innovation og konkurrence, herunder skabe adgang til viden og nye teknologier.
For at opnå dette vil projektet etablere specialiserede netværk med aktører fra erhvervsliv, myndigheder, universiteter og vidensinstitutioner, som i samarbejde udvikler en handlingsplan med aktiviteter og projekter inden for områderne infrastruktur, logistik, IKT og retlige forhold. Handlingsplanen omfatter etablering af ”åbne” konsortier og identificering af finansieringskilder, så ideer kan omsættes til succesfulde aktiviteter og projekter.
Deltagere
- Teknologisk Institut
- Vækstforum Hovedstaden
- Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Aktiviteter
Projektet er inddelt i 3 hovedaktiviteter:
1) En sammenfatning af eksisterende viden om klyngens styrker, muligheder, svagheder og trusler i forhold til konkurrerende klynger i Nordeuropa og Østersøen.
2) Etablering af specialiserede netværk, der udvikler aktiviteter og projekter, som kan fremme klyngens rammevilkår.
3) Udvikling og promovering af en handlingsplan, der prioriterer projekt- og aktivitetsforslagene, og hvor der etableres ”åbne” konsortier samt identificeres finansieringskilder.
De fire specialiserede netværk, som etableres, er:
- N1 - Netværk for infrastrukturelle og strukturelle udfordringer og muligheder
- N2 - Netværk for logistiske udfordringer og muligheder
- N3 - Netværk for teknologiske og informationsteknologiske udfordringer og muligheder
- N4 - Netværk Retlige udfordringer og muligheder
Teknologisk Institut er ansvarlig for N3 – Netværket for teknologiske og informationsteknologiske udfordringer og muligheder.