Projektet startede februar 2009 og er afsluttet april 2011. Region Midtjylland og Region Hovedstaden har iværksat et stort netværksprojekt om motivation og nærvær på 18 sundhedsarbejdspladser i de to regioner med ca. 2000 ledere og medarbejdere.
Alle 18 arbejdspladser i udviklingsprojektet har det fælles formål at skabe bedre kvalitet og større nærvær på arbejdspladsen og nedbringe sygefraværet målbart. Derfor er alle aktiviteter og metoder baseret på medarbejderinddragelse, ledelsesudvikling, faglig stolthed, dialog om nærvær og fravær, samt udveksling af best pratice mellem ledere og medarbejdere. I projektet arbejder vi med to typer aktiviteter: Nærværs Akademiet, som består af otte akademidage fyldt med den nyeste forskningsmæssige, faglige og organisatoriske viden om motivation og nærvær, og arbejdspladsprojekter, hvor de nye ideer kan afprøves alene eller i parløb med en anden arbejdsplads og med kyndig hjælp fra HR konsulenter i Regionerne og fra Center for Arbejdsliv. Seniorforsker Merete Labriola, SFI, og ekstern lektor Mogens Dam, KU, bærer det forskningsmæssige ansvar for såvel undervisning som den løbende evaluering af det store projekt. Derudover vil en række anerkendte eksperter bidrage med faglig viden og sparring til Akademiet og til interventionen på arbejdspladserne. Projektet koordineres og gennemføres af Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv, i et tæt samarbejde med KoncernHR Fysisk Arbejdsmiljø i Region Midtjylland, der står som hovedansøger i projektet og med Region Hovedstaden. Teknologisk Instituts specialister inden for ledelse, arbejdspladsudvikling, organisationspsykologi og arbejdsmiljø varetager kompetenceopbygning, erfaringsdeling og sikring af det faglige niveau. Projektet afsluttes med en national formidlingskonference i begyndelsen af 2011. Projektet er opdelt i fire hovedområder for at sikre så optimal vidensdeling og forankring som muligt. Inden for de fire områder er der følgende projektdeltagere: Psykiatri og Neurocenter Somatiske afdelinger Hospitalsdrift og service Bosteder Deltagere
Læs mere om projektet "Nærvær i Arbejdet" på www.nærvær.net
| Jeg er din kontaktpersonBirgit LübkerSeniorkonsulent Arbejdsliv +45 72 20 26 58 Skriv til mig |
