Udstyr, der automatisk kan udføre processerne i forbindelse med udtrækning af ribben, vil fjerne de manuelle arbejdsoperationer og reducere behovet for arbejdskraft.
Formål
At udvikle udstyr, der automatisk kan udføre de mest belastende operationer i forbindelse med udtrækning af ribben i brystflæsk, så det bliver muligt at forbedre arbejdsmiljøet ved behandling af brystflæsk. De automatiske processer skal foregå på en måde, som er kvalitets- og omkostningsmæssigt acceptabel.
Baggrund og Indhold
Når brystflæsket kommer ud af midterstykkemaskinen, fikseres det i udstyret for udtrækning af ribben, og produktet afleveres til en operatør, der udskærer fjederbenene og færdiggør produktet. Der et udført forsøg med forskellige værktøjer til udtrækning. Projektet har været sat på vågeblus i en årrække for at afvente udviklingen af kambensmodulet til midterstykkemaskinen. Viser det sig, at markedet for afsætning af brystflæsk ændrer sig, så ribbenene afskæres i stedet for at blive trukket af, vil projektet blive ændret i henhold hertil. Det forventes, at udstyret kan erstatte 4-5 operatører. Det forventes ikke, at udstyret kan forbedre udbytterne i forhold til den manuelle udtrækning af ribben.
Samarbejdspartner
ATTEC DANMARK A/S (underleverandør på kommercielle markedsvilkår). Projektleder: Erik Fenger ef@teknologisk.dk
Offentliggørelse
Offentliggørelse af delresultater: Ad hoc omtale på DMRI’s hjemmeside. Offentliggørelse af slutresultat: Slutrapport på DMRI’s hjemmeside i løbet af 2012.