Overordnede konklusioner
- Årligt udbytte af Ulva lactuca er 4-5 gange landbaserede energiafgrøder.
- Potentiale for øget vækst med op til 20% ved gennembobling med røggas.
- Ethanol / butanol kan fremstilles ud fra forbehandlet Ulva lactuca af C6 og - butanol -også C5 sukker. Fermenterings- inhibitorer kan eventuelt fjernes ved mekanisk presning. Produktion af ethanol er 0,14 gram pr gram tør Ulva lactuca. Butanol produktion er lavere.
- Metan udbyttet fra Ulva lactuca er på niveau mellem kogylle og energiafgrøder.
- Flashpyrolyse producerer algeolie, som indeholder 78% af energiindholdet i biomassen.
- Katalytisk superkritisk forgasning af Ulva Lactuca er mulig og en methanrig gas er produceret.
- Termisk konvertering af Ulva lactuca er mulig med særligt udstyr som lavtemperatur forgasning og ristefyring.
- Mulighed for samfyring af Ulva lactuca med kul i kraftværker er begrænset på grund af højt askeindhold i algen.
- Produktion af Ulva lactuca kun til energiformål i bassiner på kraftværker er for dyrt.
- N2O emission fra algen er blevet observeret i laboratorieskala, men ikke i pilotskalaforsøg.
- Analyser af aske fra Ulva lactuca viser at det er velegnet til gødningsformål.
- Biogasfermentering af Ulva Lactuca sammen med kvæggylle ændrer ikke gødningsværdien af kvæggyllen.
Foreslået fremtidsperspektiv for makroalger
- Stor-skala produktion af makroalger skal være off-shore på grund af store arealkrav.
- Nye produktionsmetoder skal udvikles med henblik på at sænke omkostningerne.
- Et bioraffinaderikoncept er nødvendig for at udvinde værdifulde produkter såsom proteiner, fødevarer og fødevareingredienser, materialer mv inden slutanvendelse til energiformål.
- Makroalger er den nye store biomasseressource i de kommende årtier.
