Dræb bakterierne i vasketøjet ved kun 40 grader

Lotte Bjerrum Friis-Holm

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 37.

Vask - sterilvask

Dræb bakterierne i vasketøjet ved kun 40 grader

Vasketøjet på hospitaler og plejehjem bliver i dag vasket ved minimum 80 grader for at sikre, at tøjet bliver desinficeret. Et nyt projekt vil nu erstatte de gængse vaskemidler med et nyt produkt med enzymer og nye aktive stoffer, som gør vasketøjet sterilt – selvom vandet kun er 40 grader varmt. Det mindsker sundhedssektorens energiforbrug og gavner samtidig arbejdsmiljøet.

Når man vasker ved lavere temperaturer, reduceres energiforbruget og dermed også CO2 udledningen betragteligt. Hvis storvaskerierne sænker vasketemperaturen fra 80 til 40 grader, er der en potentiel årlig energibesparelse på 49 GWh. Og hvis det nyudviklede vaskemiddel vil blive brugt af de private forbrugere, kan samfundet spare ca. ½ mia. kr. årligt – og ikke mindst 133.000 ton CO2.

Vask ved 80 grader medfører damp og høje rumtemperaturer til gene for vaskeriarbejdere.
Derfor forventes det nye produkt også at forbedre arbejdsmiljøet i vaskerierne.

Projektet har Skandinaviens største producent af vaskemiddel, Danlind A/S, som projektholder. Projektet er støttet af Fornyelsesfonden og har følgende samarbejdspartnere:

  • Statens Serum Institut
  • Novozymes A/S
  • Vascandia A/S
  • Electrolux A/S
  • Midtvask A/S
  • Food Diagnostics ApS 
  • AM Tech Aqua Miljø ApS
  • Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO)
  • Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut ser et rigtig stort miljømæssigt potentiale i dette projekt. En vigtig forudsætning er dog, at sikkerheden er i fokus, og det er vi med til at dokumentere, siger cand. scient., Ph.d. Lotte Bjerrum Friis-Holm.

Yderligere oplysninger
Centerchef Lotte Bjerrum Friis-Holm tlf: 7220 1837 eller via e-mail: lbfh@teknologisk.dk.