Super sortering af affald - gavner miljøet og skaber arbejdspladser

Helle  Svendsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 24.

Affald - Supersortering

Super sortering af affald - gavner miljøet og skaber arbejdspladser

Verdens affaldsmængder stiger og stiger – det samme gør behovet for energi og værdifulde ressourcer. Projektet INNOSORT vil udvikle teknologier, der kan sortere vores affald efter kemisk sammensætning og form. Det gør det samtidig muligt at frasortere miljø- og sundhedsskadelige stoffer samt genanvende knappe ressourcer. Sådanne teknologier er efterspurgt på globalt plan, og projektet har derfor et meget stort eksportpotentiale med mulighed for at skabe nye arbejdsplader i Danmark.
Affald - en værdifuld vare
Stigende befolkningstal og høje vækstrater resulterer i en stadig alvorligere udfordring med at skaffe tilstrækkeligt med ressourcer og energi. Samtidig medfører den høje vækst, at verdens affaldsmængder stiger. Der er derfor stor værdi i at kunne genanvende værdifulde ressourcer som f.eks. plast , letmetaller, ædelmetaller samt kritiske råstoffer som de sjældne jordartsmetaller. CO2 besparelserne vil derudover være markante, i takt med at genanvendelsen højnes. Både globalt, i EU og i Danmark er der derfor en stigende interesse i at sikre en bedre udnyttelse af vores affald.

En anden effekt af projektet er, at arbejdsmiljøet i branchen forbedres i takt med forbedret teknologi.

Projektet er blevet til med støtte fra Rådet for Teknologi og Innovation.

- I fremtiden får vi i endnu højere grad brug for nye miljøteknologiske løsninger til sortering af vores affald, både for miljøets, ressourcernes og arbejdsmiljøets skyld. Derfor støtter vi innovationskonsortiet INNOSORT, hvor videndeling og innovation vil åbne for endnu en gevinst, nemlig eksportpotentiale, siger formanden Conni Simonsen.

Projektet har et samlet budget på 44,3 mio. kr. Det er sat sammen som et innovationskonsortium – her er højteknologiske virksomheder inden for sensorer og robotteknologi, affaldsbehandlere og centrale videnpartnere gået sammen. Konsortiets deltagere er:

  • Dansk Affald A/S
  • Danbørs A/S
  • Eldan Recycling A/S
  • Puls Design A/S
  • DanRobotics A/S
  • Averhoff A/S
  • Syddansk Universitet
  • Københavns Universitet
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • Affald Varme Aarhus
  • Teknologisk Institut

Teknologisk Institut deltager både som teknologiudvikler og videnspredningspartner og glæder sig til, i samarbejde med konsortiets øvrige deltagere, at udvikle nye intelligente affaldssorteringskoncepter og bringe resultaterne videre til brug for vort samfund og danske virksomheder, der bl.a. beskæftiger sig med anvendelse og eksport af miljøteknologisk udstyr og løsninger, siger projektleder, Lic. Scient Nils H. Nilsson, Teknologisk Institut.

Projektet er støttet af Innovationsfonden.

Yderligere oplysninger: Hjemmeside: innosort.teknologisk.dk, Projektleder Nils H. Nilsson, tlf: 7220 1825  eller via e-mail: nhn@teknologisk.dk.