3D-print - RepAIR

Jeppe Skinnerup Byskov

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 65.

RepAir

3D-print - RepAIR

Projektet er afsluttet

Teknologisk Institut samarbejder i et nyt EU-projekt med bl.a. Boeing og Lufthansa om at gøre Additive Manufacturing (3D-print) til en central del af fremtidens reparation af fly.

Additive Manufacturing (AM) teknologier er i dag på et niveau, hvor de har potentiale til at revolutionere arbejdsgangen for reparation og vedligeholdelse af fly. At udnytte AM har en lang række logistiske, miljømæssige og økonomiske fordele og vil være med til at fastholde arbejdspladser i Europa.

Bedre reparationslinje
Én effektiv og integreret reparationslinje opnås ved at forbedre samspillet mellem AM-teknikker og traditionelle bearbejdningsmetoder, såsom CNC-fræsning, og ved at minimere behovet for manuelt arbejde (fx når et emne under fremstilling flyttes fra én maskine til en anden, eller når der skal printes på et eksisterende emne). Hele processen planlægges og styres af ét centralt IT- system.

Kvalitetskontrol og dokumentation
En central del af RepAIR er udviklingen af metoder til at monitorere og dokumentere kvaliteten af hvert enkelt emne under opbygning. Integreret i AM-maskinen og baseret på real-time overvågning og kontrol af byggeprocessen, giver det en uset grad af information om emnets egenskaber og kvalitet lag-for-lag. En uvurderlig information for den senere certificering.

RepAIRs mål:

  • Reducere omkostninger og ekspeditionstid ved eftersyn og reparation med hhv. 30 % og 20 %
  • Øge automatiseringsniveauet for fremstilling af reservedele med 20 %
  • Reducere spildmaterialer og giftige kemikalier i reparationsprocessen med 80 %
  • Reducere vægten af komponenter med minimum 20 %
  • Forlænge levetiden af reservedele samt reducere inspektionstiden med 30 %

Partnerne i RepAIR består af en række førende europæiske vidensinstitutioner og industrivirksomheder:

  • DMRC, University of Paderborn (Tyskland)
  • AIMME (Spanien)
  • APR (Italien)
  • Atos (Spanien)
  • Avantys (Tyskland)
  • Boeing (USA)
  • IVHM, Cranfield University (Storbritannien)
  • Danish Aerotech (Danmark)
  • Teknologisk Institut (Danmark)
  • Lufthansa Technik (Tyskland)
  • O’Gayar Co. (Spanien)
  • SLM Solutions (Tyskland)

Links