Bison-bøffer og næringsdeklarationer

Kirsten  Jensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202648

bison

Bison-bøffer og næringsdeklarationer

Ditlevsdal Bisonfarm fremstiller helt unikke produkter, som de ønsker at næringsdeklarere. De har i den forbindelse haft en udfordring med de nye regler, som træder i kraft 13. december 2014. 

Der findes amerikanske næringsværdier for vild bison, men disse kan ikke overføres til danske forhold. De amerikanske stepper – og dermed opvækstforhold og fodring – kan nemlig ikke sammenlignes med den fynske muld, hvor Ditlevsdals bisoner græsser.

DMRI hjalp Ditlevsdal Bisonfarm med at fremskaffe de nødvendige informationer til næringsdeklarationer på følgende måde:

  • forsøgsplan, herunder kriterier for udvælgelse af kødprøver med repræsentative gennemsnitsværdier  
  • næringsstofanalyser på gennemsnitsprøver af bisonkød
  • beregninger udført på basis af sædvanligt fastlagte og accepterede data som f.eks. fødevaredatabanken Foodcomp

Herved har Ditlevsdal Bisonfarm fået et veldokumenteret grundlag for udarbejdelse af næringsdeklarationer på bisonprodukterne.

 

Generelt om ordningen:

Ordningen om næringsdeklarationer er frivillig frem til december 2016, og herefter bliver den obligatorisk.

Reglerne gælder for disse kødtyper:

  • marineret kød              
  • kød tilsat lage
  • hakkebøffer m. krydderkant
  • kød, som er tilsat ingredienser
  • kød, hvor der anvendes anprisninger 

Næringsdeklarationen skal indeholde oplysninger om:

  • energi
  • fedt, heraf mættede fedtsyrer
  • kulhydrater, heraf sukkerarter
  • protein
  • salt (natrium x 2,5)

Mere om reglerne her