Community-baseret innovationskonsortium

Signe  Skov-Hansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 68.

Community-baseret innovationskonsortium

Innovationskonsortie

Projektstart den 15. april 2011. Afslutning den 14. april 2014.

Aktuelle cases

Let og hurtigt samarbejde om innovation med højt specialiserede brugere i online fællesskaber, som besidder værdifuld og ikke umiddelbart tilgængelig viden, er attraktivt for alle virksomheder, der ønsker at udvikle og fastholde konkurrenceevnen. Nøglen til at lykkes med dette er community-baseret innovation, hvormed virksomheder kan identificere, engagere og fastholde de højt specialiserede brugere i innovationsforløb.

I de seneste år er betingelserne for at bedrive denne form for innovation blevet mærkbart forbedret:

  • Brugeraktiviteten på nettet ved hjælp af sociale medier er øget hastigt, bl.a. på grund af voksende IT-færdigheder hos brugere og udbredelse af sociale medier til brugere
  • Lysten og motivationen blandt kunder, brugere og borgere til at dele behov, idéer og feedback på produkter, ydelser og services er vokset

Dette skaber et stort potentiale og behov for community-baseret innovation i dansk erhvervsliv.

Når et grundlag er etableret, inviteres en række små og mellemstore virksomheder til at deltage i korterevarende innovationsforløb.

Teknologisk Instituts Center for Idé & Vækst er projektejer og projektleder på innovationskonsortiet.

Mål for projektet
Projektet har ét hovedformål:

Sikre danske virksomheder – og deres brugere – adgang til helt ny teknisk og forretningsmæssig viden og praksis for community-baseret innovation.

Det sker for det første forskningsmæssigt i koblingen af viden i krydsfeltet mellem IKT, sociale medier og brugeradfærd. For det andet sker det innovationsmæssigt gennem udviklingen af forretningsmodeller, koncepter og værktøjer for community-baseret innovation, der muliggør integration af community-baseret innovation som innovationspraksis i virksomheder.

Konkrete resultater:

  • Modeller og værktøjer til community-baseret innovation
  • Sandsynliggørelse gennem test og effektmåling af, at danske små og mellemstore virksomheders innovationsevne øges med CBI
  • Markedet for CBI-relaterede produkt- og rådgivningsydelser modnes

Deltagere
I konsortiet deltager:

  • Private virksomheder: Boblr, Danske Bank, Designdelicatessen, FDB, IO Interactive, MUUSE, Nosco, Post Danmark, Socialsquare, Vega
  • Forskningsinstitutioner: IT-Universitetet og Institut for Antroplogi, Arkæologi og Lingvistik, Aarhus Universitet og ICEI, Aarhus Universitet
  • GTS’er: Center for Idé & Vækst, Teknologisk Institut og Alexandra Instituttet

Vil du vide mere

Læs mere på innovationskonsortiets hjemmeside www.communitybasedinnovation.com

Konsortieleder Signe Skov-Hansen, e-mail siha@teknologisk.dk, tlf. 7220 2768.