Danmarks største IT-dating

Sanne  Schibsbye

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201751

Danmarks største IT-dating

Flirt med eBusiness og få en fræk aftale med den rigtige IT-partner
– det var invitationen til danske virksomheder, da en bemandet og mobil udstillingstrailer med IT-værktøjer indledte DanmarksTuren i Herning 
tilbage i 2008.

Få styr på dine kreditorer, fakturaer og regnskab med nye elektroniske forretningsteknologier. Ingen oversete regninger, de høje stakke af papirer forsvinder, og du får bedre tid til kunderne og de ydelser, du tjener penge på – det er hovedbudskabet bag DanmarksTuren, der begynder rejsen i Jylland og tager turen over Fyn og Sjælland for at slutte på Bornholm.

DanmarksTuren er for alle men henvender sig specielt til mindre virksomheder, der intet ved om IT. Interesserede virksomheder kan tilmelde sig arrangementet på www.ibiz-center.dk og her se yderligere oplysninger om tid og sted.

Nyt innovationscenter styrker virksomheders brug af IT

- Ambitionen er, at dansk erhvervsliv skal have en elektronisk infrastruktur i verdensklasse, siger Ebbe B. Petersen fra IBIZ-Centeret på Teknologisk Institut, der står bag DanmarksTuren. Han vurderer, at eBusiness er fremtiden, og at DanmarksTuren er et væsentligt skridt i den rigtige retning, så også små danske virksomheder, der bruger megen tid på administration, kan lære at udnytte elektroniske løsninger effektivt i forretningsprocesserne.

- De virksomheder, der allerede har set fidusen i at bruge eBusiness i forretningsprocesserne, sparer tid og er bedre til at tjene penge end de, som endnu ikke er kommet med på IT-vognen, mener Ebbe B. Petersen.

- Det er ikke et spørgsmål om at være smart men ganske enkelt dumt at vende ryggen til de effektive elektroniske forretningssystemer, der er både nemme, hurtige og ofte gratis at anvende, siger han og understreger, at han ser frem til at demonstrere de mange nye branchespecifikke IT-løsninger for den lokale smed, billedkunstner, bager, revisor og købmand, så også de opnår en økonomisk gevinst ved at bruge den nye teknologi.

Et af de eBusiness-værktøjer, som demonstreres på DanmarksTuren, er en elektronisk hjælp til at håndtere fakturaer over Internettet, det såkaldte NemHandel system, der er lige så nemt at bruge som at sende en e-mail. Systemet er baseret på internationale standarder og kan bruges i eksisterende økonomisystemer.
Læs mere om NemHandel her.

I øvrigt henvises til hjemmesiden: www.ibiz-center.dk og www.teknologisk.dk.

I marts og april besøger DanmarksTuren 20 danske byer med workshops og demonstration af eBusiness-løsninger. Det er gratis at deltage. DanmarksTuren er arrangeret af lokale rådgivere og IBIZ-Centeret, som er et uafhængigt center, der drives i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Delta.