Engineered Bionics

Andras  Splidt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 06.

Engineered Bionics

Aktivitetsplan nr. B5 - Resultatkontrakt - 2010-12

Evolutionen har gennem millioner af år leveret verdens mest effektive, holdbare, miljøvenlige og klimatilpassede produkter. Bedst kendt er spindelvæv, som er mere elastisk end gummi og stærkere end stål. Lotusblomster og gekkofødder er eksempler på biologiske enheder, der kan sikre selvrensning eller reversibel vedhæftning gennem overfladens nanostrukturer. Kun ca. 5% af de i dag erkendte bioniske optimeringsmuligheder er implementeret i industrielle produkter. Der er derfor stadig et enormt uudnyttet potentiale for nye innovative produkter, som kan udvise optimerede hightech-funktionaliteter og samtidig være smarte og intelligente i forhold til tidens miljø- og klimaudfordringer.

Formål
Formålet med aktiviteten er at skabe et unikt samarbejde mellem biologer, materialeforskere, nanoteknologer og industrielle designere for at høste frugter af naturens mangfoldighed til gavn for dansk industri og dansk konkurrenceevne. Der skal således etableres en helt ny platform for innovation og design baseret på ’Innovation Through the Principles of Nature’. Aktiviteten skal sikre at:

  • Der etableres et solidt netværk af forskere og industriens innovationsafdelinger omkring ny og bæredygtig innovation baseret på naturens præmisser. Disse netværk supporteres gennem viden hentet fra verdens førende på området, som p.t. befinder sig i USA og Japan.
  • Der gennemføres proof of concept-udviklinger inden for områderne: Stimuli-responsive materialer, bioniske hybridmaterialer og naturlige interaktive materialer.
  • Dansk industri fortsat kan positionere sig på verdensmarkedet med højteknologiske, bæredygtige og funktionelle produkter.

Målgruppe
Målgruppen for aktiviteten er virksomheder, der i international konkurrence stiller høje teknologiske krav til nye produkter og samtidig ønsker, at de anvendte materialer skal udvise multifunktionelle egenskaber uden at gå på kompromis med miljøpåvirkning eller bæredygtighed. Alle brancher kunne med fordel deltage i netværket, men primære eksempler er branchesegmenter inden for vindmølleindustrien, emballage og tekstilbranchen, pumpe- og ventilproducenter, elektronikproducenter og bio-medicobranchen. Alle sammen brancher der har en stærk dansk udviklingstradition og som udfordres af global konkurrence og visse landes lavtlønsproduktion.